Suche
Mein Konto
Söders delstatsfusion: Disse forbundsstater burde gå!
Debat om forbundsstatsfusion: Markus Söder opfordrer til omorganisering, Bremen blandt staterne anså for uundværlig.
Söders delstatsfusion: Disse forbundsstater burde gå!
Diskussionen om en reorganisering af forbundsstaterne tager fart. Bayerns premierminister Markus Söder (CSU) bragte for nylig sin vision om en fusion af føderale stater i spil. Midt i stigende omkostninger og krav om større effektivitet raser debatten nu om, hvilke stater der kan blive efterladt.
En undersøgelse fra INSA Institute viser, at 38 % af de adspurgte støtter en sammenlægning af forbundsstaterne, mens 42 % er imod den, og 20 % er stadig uafklarede. Blandt dem, der går ind for en fusion, ser 68 % Saarland som uundværligt. Bremen (60%) og Sachsen-Anhalt (57%) er også meget populære blandt kandidaterne. Ifølge Merkur viser listen andre lande, herunder Hamborg (56 %) og Berlin (50 %).
Hemmelige planer og modstand
Söder siger selv, at mindre forbundsstater ofte knap er levedygtige og derfor er afhængige af økonomisk støtte fra større stater. Især Bayern, som sidste år indbetalte omkring 9,8 milliarder euro til det statslige økonomiske udligningssystem, efterlyser en reform af dette system, som man mener er forældet. Söder har tidligere nævnt Bremen og Saarland som kandidater til en fusion, men har ikke præsenteret nogen konkrete modeller, der ville muliggøre praktisk implementering.
Modstanden mod Söders forslag lader ikke vente på sig. Slesvig-Holstens premierminister Daniel Günther (CDU) afviste utvetydigt CSU-lederens forslag. "Det koster bare penge og er ikke effektivt," siger Günther. Saarlands premierminister Anke Rehlinger (SPD) reagerer også med latterliggørelse på Söders krav og henviser til Saarlands historiske rolle. Det er derfor klart, at Söders planer ikke vil gå uden modstand, og som de fleste politiske tiltag, har også denne brug for borgernes samtykke via en folkeafstemning.
Juridiske rammer og udfordringer
De juridiske rammer for omorganisering af forbundsstaterne er på plads, men denne proces vil sandsynligvis være alt andet end nem. Ændring af den føderale struktur kræver føderal lov og borgernes samtykke. Eksemplerne fra tidligere viser også, at sådanne projekter ikke altid lykkedes. Forsøget på at slå Berlin og Brandenburg sammen mislykkedes i 1996.
Eksperter advarer også om, at sådanne fusioner kan resultere i højere kortsigtede omkostninger, mens langsigtede besparelser kan være begrænsede. Presset for at reformere de føderale strukturer er dog mærkbart og kan snart føre til et nyt forsøg på at diskutere en omorganisering af forbundsstaterne. Det skal dog vise sig, om borgernes ve og vel virkelig er i højsædet, eller om det udelukkende er et spørgsmål om økonomiske hensyn. Et tilbageblik kunne vise, at mange forbundsstater kunne gøre gode forretninger med sådan en reform – men er alle virkelig villige til at tage de risici, der er forbundet med den?
Debatten er fortsat spændende, og de næste par måneder kan kaste lys over, hvordan reformen rent faktisk kan se ud, og om borgerne er klar til at bruge deres indflydelse. Spejl rapporterer, at der er stor modstand, og meningerne i befolkningen ser ud til at være delte.
Iagttagere vil nu være opmærksomme på, hvordan den politiske magtbalance udvikler sig i de kommende uger, og om en dialog om forbundsstaternes fremtid endelig kommer i gang. Det skal vise sig, om Söder og hans kolleger har gode evner til at glatte tingene ud og finde en løsning, der er acceptabel for alle sider.