Vildledende emballage: Domstolskendelse kræver klarhed for forbrugerne!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

En dom fra Hamburgs regionale domstol omhandler den vildledende praksis med vildledende emballage til fødevarer og kosmetiske produkter.

In einem Urteil des Landgerichts Hamburg wird die irreführende Praxis von Mogelpackungen bei Lebensmitteln und Kosmetikprodukten thematisiert.
En dom fra Hamburgs regionale domstol omhandler den vildledende praksis med vildledende emballage til fødevarer og kosmetiske produkter.

Vildledende emballage: Domstolskendelse kræver klarhed for forbrugerne!

Forbrugerbeskyttelse har igen vakt opsigt. Aktuelle domme om såkaldte vildledende pakker viser tydeligt, at producenterne i fremtiden skal give klarere information, når de ændrer indholdet af deres produkter. Det fremgår af en dom fra Regionsretten i Hamborg, som skabte præcedens i spørgsmålet den 13. februar 2024. Det gav anledning til kravet om, at hvis påfyldningsmængden reduceres, skal emballagen også tilpasses derefter. Det oplyste hjemmesiden VZHH, som i sin artikel gør opmærksom på de problemer, som forbrugerne på det seneste har haft med forskellige produkter.

Et konkret eksempel er sagen mod Upfield. Her blev det kritiseret, at fyldmængden af ​​Sanella-margarine blev reduceret, uden at emballagen blev justeret. Forbrugerne følte sig bedraget og klagede over Mondelez' tricks, hvis produkter, herunder den populære Milka-chokolade, ved flere lejligheder er blevet kåret som månedens vildledende pakke.

Retsgrundlaget

Den 29. maj 2024 afgjorde Forbundsdomstolen, at et produkt betragtes som en vildledende pakke, hvis det kun er omkring to tredjedele fyldt. Forbrugerne bør kunne stole på, at emballagen er proportional med det faktiske indhold. Dette princip var tydeligt tydeligt i en nylig sag, der involverede et kosmetikfirmas vaskegel til mænd. På trods af sagsøgtes første succes ved den regionale domstol, afviste forbundsdomstolen afgørelsen og opfordrede til en ny vurdering baseret på beviserne for vildledning. Det viser, hvor samvittighedsfulde domstolene er i sådanne sager.

BGH's afgørelse er blandt andet baseret på § 43, stk. 2, i MessEG. Det gør det klart, at der er et forbud mod vildledende emballage for at beskytte forbrugerne mod falske forventninger. Selvom emballagen ikke altid skal stå i forhold til indholdet på grund af tekniske forhold, er princippet fortsat, at producenterne skal være gennemsigtige. Undersøgelser viste, at virksomheder som Mondelez ofte udnytter love til at anvende marketingstrategier, der kunne forvirre eller bedrage forbrugerne.

Krav fra forbrugerfortalere

Forbrugerbeskyttelsesforeningerne efterlyser derfor bindende retningslinjer fra lovgiver. Tydelig mærkning er påkrævet, hvis produkter har en mindre påfyldningsmængde. Særligt interessant er forslaget om, at denne information forbliver synlig i mindst seks måneder efter en reduktion. Målet er at informere forbrugerne bedre og beskytte dem mod mulig bedrag.

Retspraksis er enstemmig: Forbrugerne har ret til at blive informeret om den faktiske påfyldningsmængde i stedet for at blive konfronteret med overdimensionerede emballager, der giver et falsk billede. I betragtning af antallet af klager over Mondelez og andre virksomheder, må man håbe, at denne udvikling vil føre til større gennemsigtighed i handelen.

For forbrugere, der har mistanke om svigagtig emballage, er den juridiske vej klar: De kan hævde deres rettigheder og søge juridisk bistand, hvis det er nødvendigt. Forbrugerne skal ikke være bange for at rapportere disse overtrædelser - for i sidste ende er det dem, der kan skabe forandring.

VZHH rapporterer, at...

Loven forklarer, hvordan...

Ferner-Alsdorf beskriver den vigtige BGH-beslutning...