Anklams byrepræsentanter afviser højere lønninger til frivillige!

Anklams byrepræsentanter afviser højere lønninger til frivillige!

Der er i øjeblikket spændende diskussioner i Anklams bypolitik om kompensation til frivillige. Som Nordkurier beretter, har kommunens embedsmænd netop besluttet, at de ikke ønsker nye økonomiske incitamenter til deres frivillige arbejde. Det sker på baggrund af, at landet har øget lønningerne til sådanne kontorer for at tilskynde flere borgere til at engagere sig. Anklams borgmester Michael Galander understreger, at revisionen af ​​hovedvedtægterne er baseret på disse nye referencer.

Men mange byrepræsentanter i Anklam ser en stigning i lønningerne som et forkert signal i tider med stramme kommunale finanser. Christian Schröder, parlamentarisk gruppeleder for Initiativerne for Anklam (IfA), formulerer det i en nøddeskal: En stigning kan have en negativ indvirkning på budgetunderskuddet og sammenligner dette med den samlede finansiering til idræts- eller sociale projekter. Der er endda repræsentanter, som donerer deres frivillige penge til andre organisationer – et stærkt tegn på solidaritet blandt frivillige.

Samtaler og refleksioner

Afstemningen om den nye version af hovedvedtægterne blev udsat. Repræsentanterne ser gerne, at der drøftes yderligere i mindre grupper, inden der træffes beslutning. Hannes Campe fra CDU foreslår at indføre passende kompensation til viceborgmestre, da deres opgaver kræver en stor indsats.

Steffen Göritz (CDU) opfordrede også til, at forordningen for suppleanter i udvalgene blev drøftet igen. Det er klart, at der stadig skal træffes mange beslutninger her, som forvaltningen nu skal arbejde igennem under hensyntagen til lokal lovgivning.

Juridisk baggrund

I praksis er udgiftsgodtgørelser ikke obligatoriske i lokalpolitik. Ifølge GemO (§ 18) kan kommuner beslutte, om de skal betale kompensation til rådsmedlemmer eller ej. Men hvis der findes et regulativ, skal det dække alle nødvendige udgifter, forklarer den kommunale Brevier. Forskellige former for betaling er mulige - for eksempel som månedlig gennemsnitstakst eller som mødegebyr.

Det tyske frivilligkontor giver også interessante oplysninger om dette emne. Non-profit selskaber har lov til at kompensere frivillige for deres indsats skattefrit. Frivilligtilskuddet på op til 840 euro eller trænertillægget på op til 3.000 euro om året pr. person er også relevante aspekter. Hvis godtgørelserne overskrides, anses de for indkomstskattepligtig indkomst.

Spørgsmålet rejser sig naturligvis, hvor meget økonomisk støtte der egentlig er nødvendig for frivilligt arbejde uden at belaste kommunekassen for meget. I sidste ende forbliver diskursen i Anklam spændende, og det bliver interessant at se, i hvilken retning byens repræsentanter styrer sammen.

Overordnet set kan det ses, at spørgsmålet om kompensation til frivillige i Anklam fører til en dyb diskussion om, hvordan påskønnelse og nødvendig økonomisk støtte kan koordineres - en udfordring, der i øjeblikket diskuteres i mange byer og kommuner.