Protest i Schwerin: Lenin-monumentet møder forarget modstand!

Protest i Schwerin: Lenin-monumentet møder forarget modstand!

Den 14. juni 2025 samledes omkring tre dusin repræsentanter for ofreforeninger foran det kontroversielle Lenin-monument i Schwerin for at protestere mod dets fortsatte eksistens. Anledningen var en opfordring til at afvise offentlig hæder til repræsentanter for tyranniet. Burkhard Bley, statens repræsentant for at komme overens med SED-diktaturet, talte i sin tale om forbindelsen mellem Lenin og den såkaldte "Røde Terror", som kostede adskillige tyske civile livet.

Alene under SED-diktaturet blev omkring 35.000 mennesker berørt af politisk forfølgelse; mange blev sendt i tvangsarbejdslejre eller endda dømt til døden. Bley annoncerede en konference om emnet for disse forfølgelser i slutningen af ​​september i Schwerin. Stefan Krikowski, formand for Vorkuta-lejrsamfundet, øgede presset på byadministrationen ved at kræve fjernelsen af ​​monumentet og i stedet foreslå opførelsen af ​​et monument over den politisk henrettede Arno Esch.

Et monument fuld af kontroverser

Lenin-monumentet, som blev indviet i 1985 på Hamburger Allee, har for længst udviklet sig til en permanent kilde til friktion. Skabt af den estiske kunstner Jaak Soans, statuen måler imponerende 3,50 meter og var oprindeligt tænkt som en påmindelse om Lenins dekret om ekspropriation af store jordejere i den sovjetiske besatte zone. Trods en stærkt politisk baggrund står monumentet, der gentagne gange udløste farveangreb, stadig i bybilledet. Placeringen i et trafikeret kryds, omgivet af en præfabrikeret bygning, gør det til et konstant emne i den offentlige diskurs.

Byforvaltningen insisterer dog på, at monumentet er en del af områdets historiske udvikling og ønsker at beholde det med en forklarende plade. Arkivassistent Rainer Blumenthal kritiserede også den forkerte inskription, som ikke korrekt angiver Lenins navn, og anbefalede at bruge monumentet som en mulighed for diskussion. Der har været adskillige protester siden den blev oprettet, den sidste betydningsfulde fandt sted i 2015 i anledning af 100-året for oktoberrevolutionen.

En historisk kontekst

Fra et historisk perspektiv er monumentet symptomatisk for erindringskulturen og monumenter i Tyskland. Politiske monumenter, såsom disse rester af en forsvundet orden, blev rejst over hele landet under DDR-æraen for at styrke selvbilledet af SED-reglen. Efter kommunismens fald i 1989 blev sådanne monumenter ofte mål for offentlige debatter og blev stillet spørgsmålstegn ved både følelsesmæssigt og faktuelt. Der var aldrig en central ordre om at fjerne dem; snarere besluttede lokale politiske initiativer, hvor monumenterne var.

En reel social forandring er blevet mærkbar i de sidste par årtier: nogle monumenter er blevet revet ned for at give plads til nye perspektiver og minder. Diskussionen om Lenin-monumentet er derfor fortsat et tegn på de igangværende konflikter om fortolkningen af ​​den tyske fortid og hvordan man skal håndtere dens historie. Den leninistiske arv fortsætter med at forårsage politiske stridigheder og røre folks sind.

Ud over protesten blev der umiddelbart efter demonstrationen åbnet en vandreudstilling med titlen "Vægge – Gitter – Pigtråd" i Dokumentationscenteret for Diktaturofre. Denne udstilling giver information om politisk forfølgelse i den sovjetiske besættelseszone og DDR og viser dermed endnu en gang det komplekse forhold mellem erindring og undertrykkelse i den tyske efterkrigsperiode.

Striden om Lenin-monumentet i Schwerin rejser spørgsmål ikke kun om historien, men også om nutiden. Hvordan håndterer vi levnene fra et tidligere regime, hvis skygge stadig falder over samfundet?

Dette emne forbliver spændende og viser, hvor dybt forankret diskussionerne om erindringen om SED-diktaturet og dets symboler er. Det sidste ord i denne debat er bestemt ikke sagt endnu.