Strid om Lenins monument: Schwerin står over for en afgørelse!
Stralsund diskuterer den fredede Lenin-statue i Schwerin: Kontroverser om historie og erindring.

Strid om Lenins monument: Schwerin står over for en afgørelse!
Lenin-statuen i Schwerin har rørt støv op i årevis og forårsager altid heftige diskussioner. Ofreforeninger er nu dannet omkring dette monument, som blev rejst i 1985 for at fejre byens 825 års jubilæum, og har kraftigt modsat sig eventuel monumentbeskyttelse. Hvordan NDR rapporteret, kræver 19 engagerede borgere, heriblandt historikere og forfattere, i et åbent brev til delstatsparlamentet og byadministrationen, at statuen afvises som et symbol på undertrykkelse, og at der i stedet opføres endnu et mindesmærke - det for Arno Esch, et offer for stalinismen.
Lenin, født Vladimir Iljitsj Ulyanov i Simbirsk i 1870, var den førende kraft bag Oktoberrevolutionen og nøglearkitekten bag den sovjetiske enhedsregering. Wikipedia beskriver ham som en af de mest imponerende, men alligevel kontroversielle ledere i historien, hvis arv spænder fra skabelsen af en totalitær stat til skabelsen af socialistiske præstationer.
Kontrovers om monumentbeskyttelse
Statskontoret for Kultur og Monumentbevaring har klassificeret statuen som et monument på grund af dens betydning i forhold til by, kunst og politisk historie. Men statens repræsentant for at komme overens med SED-diktaturet, Burkhard Bley, vifter det ikke bare væk, men ser monumentet som en mulighed for at arbejde med fortiden. "Du kunne sætte statuen i sammenhængen," sagde Bley. Kritikere hævder dog, at fjernelse er nødvendig for at gøre historien retfærdig.
Det åbne brev fra historikere, heriblandt Ilko-Sascha Kowalczuk og Grit Poppe, adresserer kraftigt de byrder, der er forbundet med monumentet. De kræver, at monumentet ikke skal hædres af staten. I stedet for den kontroversielle Lenin ville et andet monument over Arno Esch, der blev henrettet i Moskva i 1951 for påstået spionage, være ønskeligt.
En statue af kontroversiel historie
Statuen mindes ikke kun Lenins jorddekret fra 1917, som satte i gang ekspropriationer, men også hans rolle som grundlæggeren af Cheka, det sovjetiske hemmelige politi, der henrettede tusindvis af mennesker fra 1917 til 1922. Hans ukontroversielle regeringsførelse tilskrives etableringen af en etpartistat, hvilket kritikerskab betragter som en etpartistat. Men monumentbevaringen ser bevarelsen af statuen som en mulighed for at komme overens med fortiden.
Hvordan byrådet i sidste ende beslutter sig, må vise sig. Statuen er gentagne gange blevet overhældt med maling i de senere år, hvilket viser, at spørgsmålet fortsat er et varmt emne blandt befolkningen. Diskussionen om monumentstatus er langt fra slut.
Fremtiden må vise, om byen har modet til kritisk at stille spørgsmålstegn ved fortidens synspunkter, eller om den vil tage skridt til at beskytte historiske monumenter. Debatten er blot endnu et eksempel på de igangværende konflikter om kulturel identitet og historieforståelse i Tyskland.