Brintstrategi i krise: Barke opfordrer til hurtig handling!

Brintstrategi i krise: Barke opfordrer til hurtig handling!

Det seneste møde i Energiministerkonferencen fandt sted i Stralsund den 8. december 2025, hvor forbundsstaterne igen udvekslede synspunkter om centrale udfordringer. Emnerne forsyningssikkerhed, netudbygning, elpriser og brintstrategien blev diskuteret intensivt. Blandt de fremmødte var Saarlands økonomiminister Jürgen Barke, som stillede klare krav i sin tale: Han opfordrede til en hurtigere udvidelse af brint-rampen og en reduktion af elpriserne med mindst fem øre per kilowatttime. Saarlands stålindustri er stærkt afhængig af brint, hvilket understreger den presserende bekymring. Ministerkonferencen mødes to gange om året for at præsentere en samlet stemme til den føderale regering. WNDN rapporterer, at...

Men udfordringerne skal ikke undervurderes. I en kritisk særrapport om den nationale brintstrategi påpegede Federal Audit Office tre vigtige svagheder. Hertil hører et urealistisk behov for brint, som forventes at være langt højere, end der kan produceres i Tyskland for at nå klimamålene i 2030. Den nødvendige import kan ryste strategien. De høje omkostninger ved grøn brint sammenlignet med naturgas udgør også en væsentlig hindring. Og sidst, men ikke mindst, kan etableringen af ​​et brintnetværk koste op til 24 milliarder euro, uden at det egentlige behov er klart. Ifølge Federal Audit Office...

Brintstrategien og dens forhindringer

Brintstrategien spiller en nøglerolle i den tyske energiomstilling, da Tyskland ønsker at blive klimaneutral i 2045. Brint skal erstatte fossile brændstoffer, især i områder, hvor direkte brug af vedvarende elektricitet ikke er mulig. Det er dog ved at blive klart, at stigningen i udbud, efterspørgsel og infrastruktur skal koordineres præcist - uden at lægge unødigt pres på det føderale budget. To tredjedele af brintkernenettet skulle være tilgængeligt i 2030, men realistisk set er målene mere end ambitiøse.

Planlagte industrielle anvendelser bliver forsinket, og private investeringer i brintøkonomien lever ikke op til forventningerne. Permanent statsfinansiering kan også bringe stabiliteten i føderale finanser i fare. Forbundsministeriet for økonomiske anliggender og energi anerkender behovet for handling, men de foreslåede foranstaltninger anses for utilstrækkelige.

Politiske modsætninger og fremtidsudsigter

Et andet punkt, som Barke behandlede i sin tale, er kravet om godkendelse af alle brintfarver. Mens han ønsker at fremme udvidelsen af ​​brintøkonomien, står han uden for det omstridte spørgsmål om atomkraft, som er vigtigt for stålindustrien. EU-direktivet RED III kræver også, at mindst 42 % af den anvendte brint skal være grøn i 2030.

Barkes ønske om at reducere elpriserne er særligt interessant, da SPD tidligere har lukket atomkraftværker, hvilket har ført til højere priser. Forbundsregeringen efterlyser her en vis overvejelse, især med hensyn til planlagte subsidier på over 30 milliarder euro til bekæmpelse af høje elpriser i 2026. I et politisk miljø, der går stærkt ind for udbygningen af ​​vedvarende energi, kan Barkes holdning meget vel være i modstrid med hans partis kernemål.

De kommende måneder vil vise, om den føderale regering vil lykkes med at udvikle en holdbar strategi for brintbrug og samtidig lægge grundlaget for en bæredygtig energiøkonomi. Udfordringerne er store, og uden en klar plan kan drømmen om klimaneutralitet i 2045 blive en fjern drøm. Det er stadig uvist, om brintøkonomien vil være i stand til at stige med succes.