Skattemillionstrid: Wilhelmshaven mod Østfrisland om vindmølleparkspenge!

Skattemillionstrid: Wilhelmshaven mod Østfrisland om vindmølleparkspenge!

En heftig strid om offshore-skattepenge raser i Niedersachsen, og fokus er på Wilhelmshaven. Fra 2026 bliver byen udnævnt som central opkræver af handelsafgift for vindmølleparker i Nordsøen. Det giver en potentiel indtægt på omkring 110 millioner euro, hvoraf 65 millioner euro skal fordeles til andre kommuner. Det har vakt stor begejstring for nogle, især i de østfrisiske nabokommuner som Wittmund, Emden, Aurich og Norden, som føler sig ignoreret. Der er dog vejledning i de nylige resolutioner fra delstatsregeringen i Niedersachsen, som fremskyndede ændringerne af handelsskatteforordningen. Dette skal sikre, at kommunerne i Niedersachsen nyder godt af indkomsten og ikke kun de byer, hvor operatørerne af vindmølleparkerne er baseret.

"Jeg føler mig dårligt stillet," er borgmester Florian Eiben (SPD) fra nord citeret for at sige, der understreger, at hans kommune står for 60 procent af offshore-produktionen i Niedersachsen. Det er et betydeligt antal, især da de østfrisiske kommuner bærer en uforholdsmæssig stor byrde for udbygningen af ​​vindkraft, mens Wilhelmshaven nyder godt af en massiv økonomisk fordel. Forbundsdagsmedlem Johann Saathoff (SPD) bakker op om kommunernes krav om en mere retfærdig fordeling af erhvervsskatteindtægterne og kritiserer de planlagte reguleringer. En juridisk afklaring er heller ikke udelukket, da CDU i Esens overvejer at tage skridt imod det.

Baggrunden for den nye forordning

Hvorfor bryder dette argument helt præcist ud? I december 2024 besluttede den føderale finansdomstol til fordel for byen Oldenburg, at handelsafgift klart er kommunal indtægt. Det betyder, at Wilhelmshaven har ret til at opkræve erhvervsskat for havvindmølleparkerne. Det sker på baggrund af en langvarig juridisk strid om skatteopkrævning i ikke-inkorporerede områder, hvor mange vindmølleparker ligger. Den nye forordning sikrer ikke kun indtægter for Wilhelmshaven, men sikrer også, at en del af pengene flyder til andre kommuner i Niedersachsen gennem den kommunale økonomiske udligning. I gennemsnit kunne 36 millioner euro blive tilbage i Wilhelmshaven for at reducere de kommunale budgetunderskud, ifølge borgmester Carsten Feist.

Merindtægten er dog ikke tilgængelig for nye, flotte projekter. De skal snarere hjælpe med at stoppe de økonomiske huller, der har åbnet sig på grund af tidligere budgetflaskehalse. Dette er en klar indikation af, at mange byer i Niedersachsen er under højt økonomisk pres og har et presserende behov for yderligere indtægtskilder.

Regionale reaktioner og mulige modeller

Meningerne om de planlagte ændringer er delte. Mens Wilhelmshaven fungerer som et "energihub" og påtager sig vigtige funktioner for energiomstillingen via netværksforbindelser og transformerstationer, føler de berørte fra Østfrisland sig uretfærdigt behandlet. Brancheforeninger som BWO støtter deres krav og kritiserer planerne som "utilstrækkelige generaliseringer". En model fra Slesvig-Holsten, som sørger for en afbalanceret fordeling af offshore-skatteindtægter, ses som eksemplarisk og kunne muligvis også være nyttig for Niedersachsen.

Samlet set er det fortsat at håbe, at der i alle involveredes interesse findes en løsning, som ikke kun vil yde kommunerne i Wilhelmshaven retfærdighed, men også de østfrisiske byer. Fordi alle har bidraget med deres del til omstillingen mod mere bæredygtig energiproduktion - må vi stå sammen.

Yderligere information om baggrunden og den aktuelle udvikling kan findes under følgende links: NWZonline, NDR, Niedersachsen Statskancelli.