Suche
Mein Konto
Gastronomi i krise: Dyre tider og faldende gæstetal!
Restauratører kæmper med tab og prisstigninger. Alexander Scharf forklarer, hvordan inflationen og krisen påvirker industrien.
Gastronomi i krise: Dyre tider og faldende gæstetal!
Der er i øjeblikket et vanskeligt klima for cateringbranchen i det nordlige Tyskland. Restauratør Alexander Scharf er det bedste eksempel på dette. Han driver fire restauranter og har stået med et samlet tab på hele 800.000 euro i to år. Årsagerne til dette er klare: Prisstigninger på grund af inflation i 2022 har gjort det at gå på restauranter til en luksus, som mange ikke længere har råd til. Ifølge en undersøgelse foretaget af det tyske hotel- og restaurationsforbund (Dehoga) har lavindkomster spist ude mærkbart sjældnere siden januar. Det ser Scharf som en bekymrende udvikling for branchen.
For at modvirke denne tendens har Scharf lanceret særlige tilbud. Han byder på en burger og en limonade til 16,90 euro, og børn kan spise gratis. "Vi vil gerne have, at familier også har råd til at gå på restaurant," forklarer han. Trods udfordringerne har Scharf en optimisme, der inspirerer mange i branchen. For at støtte sine forretninger optog han endda et likviditetslån.
Stigende priser og forbrugertilbageholdenhed
Situationen for restauratører er ikke ny. Siden begyndelsen af 2022 er priserne på pizza, pasta og mange andre retter på restauranter steget markant. DEHOGA melder om en prisstigning på over 26 procent mellem januar 2022 og juli 2025. Resultatet: mange gæster er tilbageholdende. Ikke kun giver du afkald på dyre retter, men også forretter.
Salget af hotelejere og restauratører ligger i første halvår af 2025 15,1 procent under 2019-niveauet i faste priser. I forhold til året før er det reelle salgsfald på 3,7 procent. En årsag til dette er de øgede lønomkostninger, som er steget med mere end 34 procent siden 2022. Fødevarepriser, alkoholfrie drikkevarer og energiomkostninger er også steget med omkring 30 procent. I de fleste restauranter udgør lønomkostningerne mere end 40 procent af salget, mens omkostningerne ved solgte varer er over 30 procent.
Udfordringerne i branchen
Derudover kæmper mange catering-iværksættere med et stigende pres fra energiomkostninger, forsikringer, gebyrer og lejekontrakter, som kan udgøre mellem 10 og 15 procent af salget. 72 procent af restauratørerne angiver, at de ikke var i stand til at foretage nødvendige investeringer. Høje udsving i byområder og den vanskelige søgen efter efterfølgere til restauranter i landdistrikterne er yderligere udfordringer, der presser branchen.
Scharf har anskaffet sig endnu en restaurant for at kompensere for sine tab. Han forklarer, at beregninger i cateringbranchen ikke længere udelukkende fokuserer på vareomkostninger, men i højere grad fokuserer på dækningsbidrag per gæst. I mange restauranter er det mellem otte og 16 euro. Ifølge Scharf vil en planlagt nedsættelse af momsen fra 19 procent til 7 procent fra 2026 kunne spare ham for omkring 450.000 euro årligt og dermed være med til at dæmpe tabene noget.
Tegnene peger på en storm i restaurationsbranchen. På baggrund af disse udfordringer er det stadig uvist, i hvilket omfang industrien kan tilpasse sig og komme sig. Scharf efterlyser mere fokus på marketing og event catering for at bringe et frisk pust ind i branchen. Tilbage står at håbe, at den målrettede momsnedsættelse for fødevarer i restaurationsbranchen rent faktisk bliver gennemført fra 1. januar, som lovet i koalitionsaftalen.