Livet uden børn: Flere og flere kvinder i Niedersachsen foretrækker det!

Livet uden børn: Flere og flere kvinder i Niedersachsen foretrækker det!

Hvad motiverer unge kvinder i Niedersachsen, når det kommer til ønsket om at få børn? Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af... NDR 54 % af de adspurgte mellem 20 og 44 år har ingen problemer med at leve et tilfredsstillende liv uden børn. Dette fortsætter i et spændingsområde: 56 % af deltagerne sagde, at de altid havde ønsket at få børn. I betragtning af den høje fødselsrate i Niedersachsen, hvor 78 % af kvinder i alderen 35 til 44 er mødre, rejser dette interessante spørgsmål.

Undersøgelsen, som blev gennemført i sommeren 2024 med 1.889 deltagere, viser også, at ønsket om at få børn ikke kun afhænger af personlige hensyn. Mange udtrykker bekymring over økonomiske aspekter, parforholdsproblemer eller vanskelighederne ved at balancere familie og arbejde. Særligt iøjnefaldende er, at 38 % af enlige forældre ikke havde råd til ferie i 2024, hvilket i hvert fald har en indirekte indflydelse på familieplanlægningen.

Påvirkningen af ​​økonomiske og sociale faktorer

Ønsket om at få børn påvirkes i stigende grad af ydre omstændigheder. Mange kvinder har bekymringer om at beslutte sig for at få børn i disse dage. En landsdækkende undersøgelse af Federal Institute for Population Research viser, at selvom ønsket om at få børn fortsat er højt blandt unge voksne, er fødselsraten i Tyskland faldet. I 2024 var det kun 1,35 børn per kvinde, et markant fald siden 2021.

Undersøgelsen viser også, at der er lille forskel på mænds og kvinders ønsker om at få børn. I gennemsnit ønsker kvinder 1,76 børn, og mænd ønsker 1,74 børn. Men mange par er stadig uafklarede om deres ønske om at få børn eller udskyder det på ubestemt tid, ofte påvirket af usikkerheder som økonomiske bekymringer og internationale kriser.

Ambivalens og social forandring

Den aktuelle diskussion omkring ønsket om at få børn har også en dybere psykologisk dimension. Udtrykket "ønske om at få børn" er ikke kun et udtryk for biologiske behov, men afspejler også sociale normer og personlige livsplaner. Mange kvinder og mænd bliver konfronteret med en stærk indre konflikt: Mens ønsket om at få børn er der, bringer økonomisk og faglig usikkerhed frygt med sig, som ikke kan gå ubemærket hen. Samtidig er et godt partnerskab en afgørende faktor, som Christine Arbogast bemærker. Et afbalanceret partnerskab kan øge trivslen og livskvaliteten.

Et kig på de demografiske tendenser viser, at akademiske kvinder ofte forventer, at deres partnere reducerer deres beskæftigelse for bedre at kunne kombinere familie- og arbejdsliv. At dele indsats og bekymring for børn kan mindske presset på mødre. Dette er særligt vigtigt, da 75 % af mødrene foretrækker at arbejde deltid for at opfylde kravene til arbejde og familie.

Konklusion: tid til politisk handling

Som samfund står vi over for udfordringen med at forbedre hullerne i støtten til familier og par. Eksperter efterlyser flere politiske tiltag, især inden for børnepasning og billige boliger. At nedbryde forældede rollemodeller og stille ressourcer til rådighed kan være med til at lukke "fertilitetskløften", det vil sige gabet mellem ønsket om at få børn og den faktiske fødselsrate, som fremhævet i forskellige undersøgelser.

Overordnet set er ønsket om at få børn et komplekst emne, der afspejler både personlige ønsker og sociale forhold. Det er stadig at se, hvordan disse tendenser vil udvikle sig, og hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at forbedre realiteterne i livet for par i Niedersachsen og videre.