Erhvervsskoler i nød: SPD anklager delstatsregeringen for nedskæringer!

Erhvervsskoler i nød: SPD anklager delstatsregeringen for nedskæringer!

Slesvig-Holsten står på randen af ​​en afgørende forandring af uddannelsessystemet, og bølgerne løber højt. Hvordan stjerne rapporterer, har SPD kritiseret delstatsregeringen massivt. Især parlamentsmedlemmer er bekymrede over aflysningen af ​​regionale tilbud på erhvervsskolerne og forkert jobplanlægning, hvilket belaster uddannelsessituationen i landdistrikterne alvorligt.

SPD-parlamentsmedlem Martin Habersaat understreger, at den sort-grønne koalition diskriminerer erhvervsskolerne gennem forskellige tiltag. Nedskæringer i det regionale uddannelsesudbud og en centralisering af uddannelsessteder betyder, at Flensborg byggemekanikere for eksempel skal rejse til Kiel for at få deres uddannelse. Denne udvikling mindsker ikke kun uddannelseserhvervenes attraktivitet, men udgør også et stort problem for unge, der er afhængige af erhvervsskolerne i deres område.

Stillingsplanlægning og elevtal

Et centralt kritikpunkt er tildelingsprocessen for stillinger i skoleåret 2025/26, som er indstillet. I stedet benyttes ”ansættelseskorridorer”, som forværrer situationen for mange uddannede erhvervsskolelærere. Mange af dem holdes ikke i landet, hvilket er et negativt signal for de kommende årgange. Tidsbegrænsningen på tilbuddene ses også som ufordelagtig. Undervisningsministeriet forklarer, at korridorerne tjener til at tilpasse stillingerne til antallet af elever.

Men hvordan ser elevtallet egentlig ud for det kommende skoleår? Disse kendes endnu ikke; skolestatistikken bliver først indsamlet mellem 10. og 15. november. Faktum er, at der i alt er 3.891 stillinger til erhvervsskolerne, hvilket med den nuværende situation næppe er nok til at dække elevernes og skolernes behov. I indeværende skoleår blev der kun ansat 160 lærere til 103,4 opgjorte fuldtidsstillinger, selvom antallet af fastansættelser er relativt lavt med 40.

Lærernes situation

Den aktuelle udvikling har også indflydelse på lærerne selv. Det utilstrækkelige antal faste stillinger og de midlertidige opslag gør det vanskeligt at opbygge en stabil lærerstyrke på længere sigt. Det kan på længere sigt bringe uddannelseskvaliteten på erhvervsskolerne i fare og påvirke den næste generation af faglærte i Slesvig-Holsten.

I en bredere sammenhæng kunne man også sammenligne de vanskeligheder, uddannelsesinstitutionerne støder på, med den voksende affinitet for teknologi i samfundet. Behovet for faglærte i IT-sektoren er stort, og platforme f.eks GitHub vise, hvor vigtigt det er, at unge opfordres til at bruge sådanne værktøjer på et tidligt tidspunkt. Innovative værktøjer og teknologier kan øge tiltrækningskraften for tekniske erhverv og bæredygtigt fremme unge talenter.

Overordnet set mangler det at se, hvordan delstatsregeringen vil reagere på udfordringerne, og hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at forbedre den politiske uddannelsessituation i Slesvig-Holsten. Én ting er klar: Uddannelsespolitikken skal omgående ændres, så nutidens unge har chancen for en lovende faglig fremtid. Her kræves en god hånd!