Skove i Slesvig-Holsten: Nem genopretning trods risici for klimaændringer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Slesvig-Holsten vil vise en stabil skovtilstand i 2025: positiv udvikling, udfordringer fra klimaforandringer og planer om at udvide området.

Schleswig-Holstein zeigt 2025 einen stabilen Waldzustand: positive Entwicklungen, Herausforderungen durch Klimawandel und Pläne zur Flächenerweiterung.
Slesvig-Holsten vil vise en stabil skovtilstand i 2025: positiv udvikling, udfordringer fra klimaforandringer og planer om at udvide området.

Skove i Slesvig-Holsten: Nem genopretning trods risici for klimaændringer!

Skoven i Slesvig-Holsten viser fremgang: Den nuværende Forest Condition Report 2025 understreger, at skovene er mere stabile i år end sidste år. Ifølge skovminister Cornelia Schmachtenberg (CDU) faldt de gennemsnitlige kronelysværdier til 22 procent, hvilket repræsenterer en forbedring på et procentpoint. Andelen af ​​hårdt beskadigede træer er også faldet og er nu 2,9 procent.

De positive vejrforhold sidste år er særligt bemærkelsesværdige. Selvom nedbøren på 730 mm var under langtidsgennemsnittet, sørgede tilstrækkelig nedbør, især i juli, for, at naturen reagerede. Især bøgetræerne viser et glædeligt opsving: Kronudtyndingen af ​​denne træart blev reduceret med fem procentpoint til 26 procent, hvilket er en klar indikation af træbestandens vitalitet.

Skovomlægning og udfordringer

Et centralt punkt i udtalelserne om skovenes fremtid er den igangværende tendens med klimaændringer. Andelen af ​​skov i Slesvig-Holsten er omkring 11,5 % af statens areal, og staten ser ud til at være bedre i stand til at tilpasse sig klimatiske ændringer end mange andre regioner. Situationen er dog fortsat usikker: Selvom skovskaderne i øjeblikket er minimale, dukker der stadig udfordringer op. Detlev von Bülow, ejer af Gut Bossee, forventer, at nogle træarter, såsom hestekastanjen, ikke længere vil forekomme på længere sigt.

Det gør mangfoldigheden i skoven endnu vigtigere. Minister Schmachtenberg understreger behovet for blandede skove for at øge stabiliteten i skovene. Forskere påpeger, at der ikke er noget, der hedder et "mirakeltræ"; En mangfoldig træsammensætning er afgørende for skovenes tilpasningsevne og sundhedsmæssige robusthed. Et projekt kaldet "BaEm" er blevet oprettet for at evaluere forskellige træarter med hensyn til deres modstandsdygtighed over for vejrpåvirkninger som tørkestress eller stormskader.

Politisk opbakning og visioner for fremtiden

Politik spiller en væsentlig rolle i skovomlægningen. SPD og SSW efterlyser flere økonomiske ressourcer til konkrete tiltag og intensiveret samarbejde mellem ministerierne. Delstatsregeringen har sat sig som mål at øge andelen af ​​skov i Slesvig-Holsten til 12 procent på længere sigt for bedre at kunne imødegå udfordringerne fra klimaforandringerne. "Vi er nødt til at styrke vores tillid til vores lokale skove," sagde ministeren.

Derudover viser genetiske undersøgelser lovende resultater: Askebevoksninger, der er mere modstandsdygtige over for askeskud, er blevet identificeret. Trods de stabile værdier er der fortsat risiko for insekt- og svampeskader, hvor der for nylig er konstateret en lille stigning i barkbiller. Disse fund er af stor betydning for skovenes langsigtede sundhed.

Skovtilstandsundersøgelsen, som gennemføres årligt i Slesvig-Holsten, giver vigtige data til vurdering af skovens sundhed. I 2025 blev 3.072 træer undersøgt i 32 permanente observationsområder for at opdage ændringer på et tidligt tidspunkt og for at udvikle passende foranstaltninger til at beskytte skovene og for effektivt at implementere målene for at forbedre tilstanden af skov.

Samlet set viser de seneste data et lys for enden af ​​tunnelen: Slesvig-Holsten har opnået en stabil skovtilstand, selvom udfordringerne fra klimaforandringerne ikke skal undervurderes. Kursen er sat mod robust skovdrift, og udviklingen i de kommende år vil vise, om Slesvig-Holsten på længere sigt kan bevare sin skov som et værdifuldt levested og CO2-lager.