Fra St. Pauli til gården: Jennys kamp for hømælkens fremtid!

Fra St. Pauli til gården: Jennys kamp for hømælkens fremtid!

En bemærkelsesværdig historie har udspillet sig i de bølgende bakker i Niedersachsen: Jennifer Johansson, en uddannet ejendomsspecialist fra Hamborg, bor nu på en gård i Toppenstedt. Der overtog hun og makkeren Sven Ole forældrenes gård, som har 50 malkekøer og landbrugsjord. Det skete i 2020, da parret besluttede at følge i Svens forældres fodspor, men med den ekstra gældsbagage, der ofte følger med landbruget. Kommende udfordringer er allerede nært forestående, fordi vejret spiller en afgørende rolle i høhøsten om midsommeren, især når der er trussel om regn, som [NDR](https://www.ndr.de/ Fernsehenen/versanden/die_nordreportage/von-st-pauli-in-stall,sender-2892.html) rapporterer.

Dokumentaren fortæller parrets overbevisende historie fra Jennys førstepersonsperspektiv, mens de kæmper med udfordringerne ved landbruget over mere end tre år. Fra høststress til traktorkøreskole til bureaukratiske forhindringer – kameraet følger dem på deres rejse. Periodiske tilbageslag som en brand bringer alt i opløsning, og parret er tvunget til at finde forskellige måder at drive gården på, det være sig gennem hømælk, økologisk produktion, opfedning af tyre eller endda tanken om en campingplads.

Nordtysk hømælk som en central udfordring

Beslutningen om at koncentrere sig om produktionen af ​​nordtysk hømælk er ingen tilfældighed. Denne type mælkeproduktion forklares især ved kun at fodre køerne med græs og hø. Ifølge Hof und Markt er hømælk meget populær i Østrig, hvor omkring 8.000 landmænd arbejder med høproduktion. Hømælken anses ikke kun for at være af høj kvalitet, men kombinerer også begreberne regionalitet og bæredygtighed. Disse udviklinger er en del af den østrigske identitet og bidrager væsentligt til FN's bæredygtighedsmål, som ministerstemmer understreger.

Miljøbeskyttelse spiller en central rolle i produktionen af ​​hømælk. ARGE Heumilch er førende i Europa og er aktivt engageret i bæredygtig økonomisk praksis. Det samler ikke kun omkring 8.000 hømælksbønder, men også over 100 forarbejdningsvirksomheder. Det er vigtigt for medlemsvirksomhederne at respektere levestedet og bruge lokale ressourcer, hvilket fører til større biodiversitet og bedre kvalitet af produkterne, siger Karl Neuhofer, formand for ARGE Heumilch.

Et kig ind i fremtiden

Spørgsmålet om, hvordan hømælk kan markedsføres i fremtiden, vedrører ikke kun Johannson og Sven Ole, men også hele branchen. De bæredygtige tilgange til produktion af hømælk blev analyseret af University of Natural Resources and Life Sciences Vienna, som kompilerede resultaterne af undersøgelsen i forbindelse med FN's SDGs. Denne undersøgelse viser, at den traditionelle landbrugsmetode i produktionen af ​​hømælk bestemt er tilpasningsdygtig.

Mens udfordringerne for mange landbrugsvirksomheder i nord bliver stadig større, er det stadig at håbe, at veluddannede unge som Jenny og Sven ikke kun kan redde gården, men også bidrage til bæredygtigt landbrug. For det ser ud til, at der kræves innovative løsninger, og vejen til succes er stenet, men fuld af muligheder.