Madagaskar i flammer: Forårsbrande truer natur og mennesker!

Madagaskar i flammer: Forårsbrande truer natur og mennesker!

Situationen på Madagaskar er anspændt: øen kæmper hvert år med ødelæggende skovbrande, som især opstår efter nedbør. I år startede brandene for tidligt, og de brændende landskaber breder sig med en alarmerende hastighed. Eksperter som Max Fontaine, ministeren for miljø og bæredygtig udvikling, melder om en bekymrende tendens: Brandsæsonen starter ikke kun tidligere, men varer også længere end tidligere år. Dette er en alarmerende tendens, der alvorligt truer den lokale befolkning og Madagaskars unikke biodiversitet, som Linfo.re rapporterer.

Der har været flere hot spots i Menabe- og Ankazobe-regionerne i de seneste dage. Borgere i de ramte områder kæmper hver dag mod flammerne, men fremskridtene er ofte utilstrækkelige. Situationen er især tragisk i nationalparker som Ranomafana, hvor over 25 hektar sekundær skov er gået uigenkaldeligt tabt.

Konsekvenserne for natur og mennesker

Virkningerne af disse brande er ødelæggende. I 2022 blev mere end 6,2 millioner hektar jord ødelagt af brand, hovedsagelig bestående af tørt græs og buske. Kun to procent af skaderne ramte skove, som ofte endda er fredede. Ud over disse bekymrende tal har Madagaskars skovindustri oplevet et hurtigt fald i de seneste år, og det anslås, at næsten 100.000 hektar skov forsvinder hvert år. Hvis denne tendens fortsætter, vil ingen af ​​de oprindelige otte millioner hektar kunne forblive om ti år, advarer Fontaine i en anden rapport fra Linfo.re.

Unge på Madagaskar er særligt bekymrede for deres fremtid. De ser de igangværende brande ikke kun som en trussel mod miljøet, men også mod deres levebrød. Årsagerne er forskellige: Stigende leveomkostninger, utilstrækkelige landbrugsteknikker og ulovlig skovrydning er blandt nøglefaktorerne. Derudover bidrager de ødelæggende brande til klimakrisen og drastiske ændringer i levevilkårene, som WWF fremhæver.

Foranstaltninger til bekæmpelse af brandene

Myndighederne står over for en kompleks udfordring. Brandslukningsinitiativer er ofte ikke tilstrækkelige. Selvom forberedelserne begyndte i februar, har denne indsats ikke levet op til forventningerne. Der er i øjeblikket kun 300 skovteknikere på Madagaskar til at overvåge et område på omkring 8 millioner hektar. Max Fontaine har sat sig et mål: én tekniker pr. 2.000 hektar for bedre at beskytte skovene. Denne uddannelse af fagfolk er afgørende for at bevare Madagaskars værdifulde ressourcer og øge bevidstheden blandt befolkningen.

Derudover bliver det madagaskiske civilsamfund bedt om at påtage sig mere ansvar. Dette kunne gøres gennem skabelsen af ​​brandsikre korridorer, genplantning af skov og bæredygtig fødevareplanlægning. Jeune Chambre Internationale Ambilobe er også forpligtet til at oplyse folk om de negative virkninger af traditionelle ildrisdyrkningsmetoder og adressere behovet for forebyggende foranstaltninger.

Et globalt ansvar

De ødelæggende brande på Madagaskar er ikke kun en lokal katastrofe, de afspejler også et globalt problem. Stigningen i temperaturer og de ændrede klimatiske forhold er til dels et resultat af emissioner fra industrialiserede nationer. En global opfordring til handling er påkrævet: lande med historisk høje emissioner opfordres til at yde støtte til at hjælpe berørte regioner og bekæmpe konsekvenserne af klimaændringer, som det fremgår af en artikel om Temoignages.re.

Det er klart, at Madagaskar har et ansvar for at beskytte sine unikke naturressourcer, men det internationale samfund skal også gøre sit for at styre kursen mod en mere bæredygtig og miljøvenlig fremtid.