Bremerhaven under migrationens tegn: Indenrigsministre vil ændre asylpolitik

Bremerhaven under migrationens tegn: Indenrigsministre vil ændre asylpolitik

De føderale og statslige indenrigsministre mødtes for nylig i Bremerhaven for at diskutere presserende spørgsmål i migrationspolitikken. Under formandskab af Bremens indenrigssenator Ulrich Mäurer (SPD) kom de til den konklusion, at en fælles europæisk tilgang er nødvendig for mærkbart at reducere migrationen i Tyskland. Forbunds indenrigsminister Alexander Dobrindt (CSU) understregede, hvor vigtigt det er at "skærpe" det fælles europæiske asylsystem (CEAS). Formålet med konferencen var at sende klare signaler og især at reducere de "pull-faktorer", der tiltrækker migranter til Tyskland, rapporterer Verden.

Ud over faldet i indvandringen er ændringer af asyllovgivningen også på den politiske dagsorden. Dobrindt påpegede den føderale regerings nye regler, som blandt andet omfatter suspension af familiesammenføring og ændringer af sikre oprindelseslande. En række af over 80 dagsordenspunkter blev behandlet, herunder elektronisk opholdsovervågning som et middel til at bekæmpe kvindedrab og behovet for at håndtere AfD.

Reform af asylsystemet

CEAS-reformprocessen, som blev godkendt af Europa-Kommissionen, Rådet for EU og Europa-Parlamentet i december 2023, skal sikre en mere ensartet tilgang til migrationspolitikken. De Federal Agency for Civic Education fremhæver, at reformen betragtes som den mest vidtrækkende ændring i de seneste årtier og har resulteret i et fald i asylansøgninger i EU. Efter at tallene faldt til omkring 472.660 i 2020, steg de til over 1,1 millioner i 2023, hvor Tyskland udgør en væsentlig del af dette med omkring 334.000 ansøgninger (29 procent).

Et centralt punkt i denne reform er indførelsen af ​​en screeningsprocedure for alle dem, der søger beskyttelse, der ankommer til EU's ydre grænser. Retten til beskyttelsesstatus bør afgøres inden for tolv uger. Der vil især blive indført en solidaritetsmekanisme for at lette byrden for stater med et stort antal mennesker, der søger beskyttelse. Det nye system har til formål at sikre mere effektive procedurer, samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres, understøttet af uafhængige kontrolmekanismer.

Politiske og sociale udfordringer

Indenrigsministerkonferencen behandlede også sikkerhedspolitiske udfordringer udløst af den geopolitiske situation i Mellemøsten. Dobrindt gjorde det klart, at beskyttelsesforanstaltninger for jødiske borgere og institutioner var nødvendige for at øge sikkerhedsniveauet over for mulige trusler. Dette spørgsmål kommer også til udtryk i sammenhæng med stigende spændinger og den komplekse forbindelse mellem migration og sikkerhed.

Den nye migrations- og asylpakke vedtaget af Europa-Parlamentet sætter yderligere rammebetingelser. Den slår blandt andet fast, at medlemslandene skal bidrage økonomisk til flytning af asylansøgere, og der er klare retningslinjer for, hvordan man håndterer en pludselig stigning i tilstrømningen af ​​migranter. De tilhørende bestemmelser om frihedsberøvelse og fri bevægelighed for asylansøgere blev også anset for nødvendige. Hvordan EU-parlamentet rapporteret, skal medlemsstaterne implementere de nye regler inden for de næste to år.

Det er stadig uvist, hvordan de politiske beslutninger og reformer vil påvirke den faktiske migration. Faktum er, at udfordringerne er forskellige, og at håndtere disse spørgsmål dygtigt har høj prioritet for at forene både humanitære og sikkerhedspolitiske krav.