Minder om Anklams antifascistiske lokale blok: udstilling og rundvisning!
Den 19. juni 2025 vil historikere i Anklam huske efterkrigstiden og grundlæggelsen af den antifascistiske lokale blok. Gratis adgang.

Minder om Anklams antifascistiske lokale blok: udstilling og rundvisning!
Den 14. juli 1945, kun kort tid efter Anden Verdenskrigs afslutning, viftede repræsentanter for KPD, SPD, CDU og LDP med flaget i Berlin og grundlagde en antifascistisk demokratisk blok. Dette var det første skridt mod en politisk reorganisering i Tyskland, sådan Northern Courier rapporteret. Dagen efter blev denne beslutning mere konkret, da de samme partier grundlagde en lokal blok i Anklam. Lederne omfattede Karl Lawonn og Alfred Hahn fra KPD og Rudolf Klühs og Karl Meier fra SPD.
Grundlæggelsen af denne politiske koalition kom på et tidspunkt med omvæltninger, som Statens Center for Civic Education ser som afgørende for udviklingen af politisk kultur. Historiker Christoph Wunnicke vil kaste lys over denne vigtige æra i en tredje del af en række begivenheder, der finder sted torsdag den 19. juni kl. i det tidligere Wehrmacht-fængsel i Anklam.
Indsigt og ture i Wehrmacht-fængslet
Besøgende har mulighed for at deltage i en guidet rundvisning i den historiske bygning fra klokken 17.00, ledet af museumsdirektør Sabine Görner. Der er gratis adgang til arrangementet, mens der tilbydes guidede ture til en pris af 4,50 euro. Serien er organiseret af hansestaden Anklam, Democracy Shop of Anklam og Historical Association of Anklam and Surroundings, hvilket understreger vigtigheden af disse erindringsbegivenheder.
I efterkrigsårene blev antifascistiske partier og fagforeninger officielt godkendt i den sovjetiske besatte zone, startende den 10. juni 1945. Grundlæggelsen af KPD og senere dannelsen af Tysklands Socialistiske Enhedsparti (SED) i april 1946 var betydningsfulde for datidens politiske landskab, som kilder til Tyske historiedokumenter vise.
Antifascisme som politisk instrument
Antifascismen har udfyldt ikke kun historiske funktioner, men også klare indenrigs- og udenrigspolitiske funktioner. I DDR tjente det som et middel til at isolere Forbundsrepublikken Tyskland under den kolde krig og stabilisere SED-styret. Efter kommunismens fald forblev antifascismen et vigtigt politisk redskab til at mobilisere sociale bevægelser, selv om der i stigende grad blev sat spørgsmålstegn ved dens teoretiske grundlag. Federal Agency for Civic Education diskuteres kritisk.
Udviklingen af antifascisme som ledemotiv for DDR-identitet, som Walter Ulbricht beskrev dens centrale rolle, illustrerer kompleksiteten og forandringen af denne ideologi gennem årene. Ikke kun som en reaktion på højreekstremisme, men også som et kulturelt og følelsesmæssigt mobiliseringsredskab, har antifascismen bevaret sin relevans den dag i dag. Det er mere end blot et historisk udtryk; det er en del af en igangværende diskurs om identitet og ansvar i tysk historie.
Det er så meget desto vigtigere at støtte begivenheder som den kommende begivenhed i Anklam for at holde hukommelsen i live og give historiens erfaringer videre til fremtidige generationer.