Stralsund-borgere klager: Atomvåbenforbud er på randen!

Stralsund-borgere klager: Atomvåbenforbud er på randen!

Striden om frihed for atomvåben i Stralsund, som er en af ​​de ældste hansestæder i Tyskland, buldrer fortsat. Den 2. december 2025 vil borgerne i Stralsund sagsøge borgmester Alexander Badrow (CDU). Denne strid blev udløst af en beslutning vedtaget af borgerne i december 2024. Byområdet bør derfor holdes fri for atomvåben, hvilket betyder, at hverken opbevaring, transport eller stationering af sådanne våben må finde sted gennem byområdet. Dette forslag blev i vid udstrækning iværksat af Die Linke og Bürger für Stralsund/Adomeit fraktionerne med det formål at sende et signal mod atomvåbenkapløbet.

Borgmester Badrow anser dog denne beslutning for at være juridisk uholdbar. Han hævder, at borgerne ikke har magten til at beslutte den føderale forsvarspolitik. Denne sag ligger udelukkende inden for den føderale regerings jurisdiktion. For at give det hele et twist, påberåber Badrow sig To Plus Fire-traktaten, som siger, at stationering af atomvåben på DDR's tidligere territorium ikke er tilladt. [NDR](https://www.ndr.de/nachrichten/mecklenburg-vorpommern/vorpommern/buergerschaft-stralsund-klagt-gegen-hypothetische-atom Waffen,mvregiogreifswald-2082.html) rapporterer, at tvisten nu vil blive afgjort for Greifswald forvaltningsretten, og håber på, at der vil blive stillet flere kendsgerninger til forvaltningsretten i Greifswald. i dette følsomme område.

To-plus-fire-kontrakten i fokus

For bedre at forstå baggrunden for denne strid er det værd at tage et kig på to-plus-fire-kontrakten. Denne blev underskrevet i Moskva den 12. september 1990 og trådte i kraft den 15. marts 1991. Den betragtes som en afgørende forordning, der fastlagde de udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske aspekter af den tyske samling og dermed varslede en ende på efterkrigstiden i Tyskland. Traktaten afsluttede de fire sejrrige magters rettigheder og ansvar og bekræftede Tysklands eksisterende forpligtelser i henhold til folkeretten. Det betyder også, at der ikke er planer om at stationere atomvåben i det tidligere DDR. Wikipedia nævner, at traktaten betragtes som et mesterværk af diplomati og har været en del af UNESCOs verdensarv siden 2011.

Interessant nok var tilbagetrækningen af ​​sovjetiske styrker ved udgangen af ​​1994 et andet vigtigt punkt i forhandlingerne, som fandt sted på et tidspunkt, hvor DDR kæmpede med en massiv økonomisk og demografisk krise. Disse diskussioner og de tilhørende udfordringer var med til at sætte To Plus Fire-traktaten i gang og illustrere, hvor følsomt spørgsmålet om oprustning og sikkerhed er i Tyskland. Federal Agency for Civic Education beskriver, at de kontraherende parter blev enige om kontraktlige regler vedrørende betingelserne og opholdet for de sovjetiske væbnede styrker i DDR.

Striden i Stralsund viser, hvor stærke følgerne af historiske kontrakter som to-plus-fire har for nutidens lokalpolitik. Det mangler at se, hvordan forvaltningsretten vil tage stilling, og om det potentielt kan få vidtrækkende konsekvenser for kommunernes deltagelse i sikkerhedspolitiske spørgsmål.