Rostocks finanskrise: Underskud på 11 millioner euro bringer lønningerne i fare!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Rostock kæmper med et milliardunderskud og et budgetstop, hvilket bringer lønninger og offentlige tjenester i fare.

Rostock kämpft mit einem Milliardendefizit und einer Haushaltssperre, was Gehälter und öffentliche Dienstleistungen gefährdet.
Rostock kæmper med et milliardunderskud og et budgetstop, hvilket bringer lønninger og offentlige tjenester i fare.

Rostocks finanskrise: Underskud på 11 millioner euro bringer lønningerne i fare!

Der er en masse rumlen i Rostock: Byen står over for alvorlige økonomiske udfordringer på grund af et millionunderskud. Et hul på elleve millioner euro truer med at bringe lønnen til omkring 2.600 ansatte i fare. Borgmester Eva-Maria Kröger slår alarm, fordi den smidige udbetaling af lønninger for november og december samt den årlige særudbetaling er i fare. Borgerne skal acceptere en overskudsbetaling onsdag den 19. november for at forhindre, at der sker noget værre. At budgetplanlægningen for 2024 og 2025 med kun 389 millioner euro til personalet vurderes som for lav, rejser yderligere spørgsmål.

Men hvordan kunne denne uheldige situation opstå? Ifølge Kröger skyldes det ekstra behov de igangværende overenskomstforhandlinger samt stigende omkostningsandele til sygepleje og sygesikring, som først blev identificeret under budgetgennemførelsen for 2025. Disse ændringer kombineret med en prognose, der gjorde opmærksom på underskuddet i oktober 2023, ryster kommunens økonomiske stabilitet. Derudover efterlyser Komba og DBB embedsmandsforbundene en gennemsigtig forklaring af årsagerne og en strategi for at undgå lignende situationer i fremtiden.

Budgetstop og dets konsekvenser

I løbet af meget kort tid blev der indført et budgetstop, et værktøj som byadministrationen kan bruge til at minimere eller stoppe visse udgifter, når udgifterne overstiger indtægterne. Sådanne foranstaltninger skal bidrage til at stabilisere budgetsituationen og opretholde den økonomiske handleevne. Det betyder dog også, at nye investeringer og projekter skal sættes i bero. Frivillige udgifter såsom støtte til sportsklubber eller fornyelse af legepladser er særligt berørt. Ifølge NDR-rapporten må det forventes, at borgerne kan blive nødt til at give afkald på tilbud, byforvaltningen vil tage længere tid om at svare på henvendelser, og gebyrer og ejendomsskatter kan også stige.

Men roterer hjulet af budgetflaskehalse ikke kun i Rostock? Et lignende billede tegner sig i Tyskland. Mange kommuners økonomiske situation er blevet forværret det seneste år. Skatteindtægterne stagnerer, og vigtige udgiftstyper såsom personale- og sociale omkostninger vokser konstant. Dette blev dokumenteret i Bertelsmann Fondens "Kommunale Økonomiske Rapport 2025", som fremhæver de bekymrende tendenser. De strukturelle problemer, især med de sociale udgifter, er fortsat uløste, hvilket sætter spørgsmålstegn ved kommunernes økonomiske handlemuligheder.

De værste prognoser tyder på, at Rostocks gæld kan vokse til omkring 130 millioner euro i 2027, blandt andet på grund af eksploderende sociale omkostninger. Et underskud på 12 millioner euro skal reduceres, men udsigterne for fremtiden er fortsat pessimistiske: Et årligt underskud på 60 millioner euro er i horisonten i de kommende år. Spørgsmålene om en nødvendig landsdækkende statsreform og klare finansieringsansvar fra forbundsregeringens side er påtrængende for at sikre kommunernes opgaver på længere sigt.

Imens kan mange stemmer høres i den politiske diskussion. Sybille Bachmann fra Rostocker Bund og SPDs folketingsgruppe har også opfordret til at få afklaret de manglende yderligere krav og tilbyder støtte til de nødvendige merudgifter på personaleområdet. Det mangler at se, hvordan situationen udvikler sig, og om borgerne næste onsdag kan statuere det rigtige eksempel for løsningsorienteret kommunikation og en bæredygtig finanspolitik.