EU vil bruge frosne russiske midler: Belgiens skeptiske linje!

EU vil bruge frosne russiske midler: Belgiens skeptiske linje!

Drøftelser inden for EU om, hvordan man skal håndtere indefrosne russiske aktiver, bliver mere og mere konkrete. Der er i øjeblikket flere forslag på bordet, som kan påvirke den økonomiske støtte til Ukraine betydeligt frem til 2027. Højt FAZ En central idé er at bruge disse indefrosne midler til at finansiere reparationslån, men det bliver mødt med modstand - især fra Belgien.

Belgien er skeptisk over for et forslag fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen, der vil give lån til Ukraine til en værdi af op til 210 milliarder euro. Dette kan stå over for usikre juridiske og finansielle risici, som ikke kan ignoreres i betragtning af en mulig modreaktion fra Rusland. Derudover kræver Belgien, at den økonomiske risiko deles af andre EU-lande, før de går med til en sådan ordning.

Udbedringslån og de økonomiske konsekvenser

Reparationslånet afhænger af den igangværende indefrysning af russiske aktiver, som skal revideres hvert halve år. Et potentielt "nej" fra lande som Ungarn under Viktor Orbán kan give problemer, da den russiske centralbank kunne kræve hjemsendelse af sine midler. Dette rejser spørgsmålet om, hvor meget de juridiske bekymringer vil belaste solidariteten inden for EU.
Økonom Benjamin Hilgenstock advarer om, at lande som Kina og Saudi-Arabien har meget få alternativer til deres valutareserver. Det kan føre til, at stater forsøger at lægge pres på europæiske lande ved at trække sig fra deres statsobligationer.

Ukraines kritiske økonomiske situation kræver hurtige løsninger. Ifølge et skøn har Ukraine brug for omkring 135,7 milliarder euro i de næste to år. En aftale om brugen af ​​russiske midler kan signalere, at Ukraine kan fortsætte med at finansiere sine forsvarsudgifter, hvis Rusland accepterer at betale erstatning efter krigen.

Opfordringen til at håndhæve sanktionerne

Den amerikanske håndhævelse af sanktioner mod russiske olieselskaber, især under Donald Trump-administrationen, har medført betydelige ændringer. Ifølge de seneste rapporter er de russiske oliepriser faldet i forhold til det globale marked, hvilket har lagt pres på Rusland. Dette vil være afgørende for Ruslands evne til at dække sine krigsudgifter. Mere end 500 EU-tankskibe, der mistænkes for at være under sanktioner, er blevet identificeret, men disse fartøjers aktivitet er ikke faldet så kraftigt, som den gjorde under amerikanske sanktioner.
For yderligere at forværre situationen kan EU planlægge at indføre nødbeføjelser for at imødegå opposition, såsom fra Ungarn, for at sikre, at russiske aktiver forbliver frosset på ubestemt tid.

I et yderligere skridt kunne Belgien presse på for den centrale forvaltning af de indefrosne russiske midler via virksomheden Euroclear. Værdien af ​​disse midler kan anslås til omkring 185 milliarder euro, og der søges samarbejde mellem Tyskland, Frankrig, Sverige og Cypern for at stille midler til rådighed. Den føderale regering er dog tilbageholdende med at afsløre sine oplysninger om indefrosne aktiver.

Med alle disse udviklinger er det klart, at det ikke kun er en udfordring inden for EU at nå til enighed om brugen af ​​russiske aktiver og finansiel støtte til Ukraine, men også kan have vidtrækkende geopolitiske konsekvenser. De næste to uger indtil mødet mellem EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles vil være afgørende for at nå til konsensus og finde en løsning, der ikke kun afværger en humanitær katastrofe, men også kan stabilisere den økonomiske situation i Ukraine.