Benådning af narkohandlere i Nigeria: En national skændsel?

Benådning af narkohandlere i Nigeria: En national skændsel?

I Nigeria forårsager en kontroversiel beslutning fra præsident Bola Tinubu massiv kritik. Han benådede 175 dømte kriminelle, herunder 52 narkotikasmuglere. Denne handling har vakt opsigt både nationalt og internationalt og beskrives af mange som en "national skændsel". Især oppositionen og civilsamfundet fremsætter hårde anklager mod regeringen, mens mange medlemmer af regeringen også har bekymringer. De benådede omfatter ikke kun narkosmuglere, men også nogle personer, der er dømt for alvorlige forbrydelser som mord, bedrageri og kidnapning, herunder den mest berømte af dem, Maryam Sanda, som blev dømt til døden for mord, før hendes dom blev omdannet.

Omkring en tredjedel af de benådede var narkotikasmuglere, hvoraf mange kun havde afsonet to år af deres oprindelige livstidsdom. Det sker på et tidspunkt, hvor Nigeria kæmper med en alvorlig narkotikakrise, som i tal har et forbrug på 14,4 % - næsten tre gange det globale gennemsnit på 5,5 %. Den tidligere vicepræsident Atiku Abubakar beskrev beslutningen som "chokerende og uforsvarlig", mens National Drug Law Enforcement Agency (NDLEA) har kæmpet mod narkokarteller i årevis og ser benådningen som en devaluering af dens indsats.

Internationale bekymringer og lokale udfordringer

Internationale partnere udtrykker bekymring over, at Nigeria kan blive opfattet som en lempelig jurisdiktion over for narkotikasmuglere. Dette kunne ikke kun underminere tilliden til det nigerianske retsvæsen, men også trodse NDLEA's indsats. Josef Onoh, rådgiver for præsidenten, har også opfordret til, at benådningerne skal ophæves. Indtil videre har der ikke været noget svar fra præsident Tinubu, da kontroverserne kommer i en sammenhæng med stigende usikkerhed, bandit og terrorisme i Nigeria.

Nigerias narkotikakrise har dybere rødder og fører til en stigning i vold. Ærkebiskop Lucius Iwejuru Ugorji fremhæver, at stofmisbrug er en væsentlig årsag til social forstyrrelse. Trods strengere love er det ikke muligt at forbedre situationen; stofbrug blandt unge er alarmerende. En UNODC-rapport fra 2018 viser, at en ud af syv nigerianere mellem 15 og 64 år bruger stoffer. Situationen er særlig slem i bycentre, hvor bander og narkokarteller bruger intimidering og vold for at sikre deres markedsposition.

Et kig på fremtiden

Det igangværende stofproblem fører til social tilbagegang og er en udløser for yderligere kriminalitet som tyveri og prostitution. Den offentlige diskurs om narkotikakriminalitet og hvordan man kan bekæmpe den er præget af forskellige synspunkter: Mens nogle ser skærpende love, såsom indførelse af dødsstraf for narkotikasmuglere, efter behov, kritiserer menneskerettighedsaktivister disse tilgange som overdrevne og umenneskelige. I øjeblikket giver lovgivningen allerede mulighed for livstidsdomme for alvorlige narkotikaforbrydelser.

Ærkebiskop Ugorji opfordrer til en nytænkning og et aktivt bidrag fra samfundet for at modvirke det moralske forfald i Nigeria. Det er stadig uvist, hvordan regeringen reagerer på den igangværende kritik, og om der vil blive truffet foranstaltninger for at imødegå denne brændende sociale krise.

I dette anspændte miljø er der håb om en reel vending i Nigerias narkotikapolitik og sikkerhedssituation, selvom udfordringerne er enorme og kræver omfattende transformation.

Situationen er fortsat anspændt, og det er tydeligt, at præsidentens kommende beslutninger er af stor betydning for bekæmpelsen af ​​narkotikakrisen. Det nigerianske samfund står over for en usikker, men håbefuld fremtid, når det kommer ud af krisen.