Suche
Mein Konto
EU-korruption: Italien blokerer for vigtig juridisk reform!
EU's kamp mod korruption står over for udfordringer: Italiens modstand og nye forslag fra Kommissionen. Aktuel udvikling og baggrunde.
EU-korruption: Italien blokerer for vigtig juridisk reform!
Diskussionen om korruption i EU bliver stadig mere dramatisk, især på baggrund af talrige skandaler som Qatargate eller de seneste afsløringer omkring den tidligere EU-parlamentariker Pier Antonio Panzeri. Disse begivenheder fremhæver manglerne i kampen mod korruption på EU-plan. Den 16. juni 2025 mislykkedes vedtagelsen af et direktiv til at styrke kampen mod korruption under interinstitutionelle forhandlinger i Strasbourg, hvilket politikerne tog som et afklarende tegn på de igangværende blokader inden for EU. Højt euractiv Især den italienske regering under Giorgia Meloni er en hovedårsag til, at dette direktiv ikke er blevet gennemført. Hun er imod inddragelsen af "magtmisbrug" som en specifik korruptionsforbrydelse.
Tyskland er også fanget i kritikkens krydsild, fordi landet ikke har en tilsvarende straffelov, hvilket komplicerer situationen yderligere. Direktivet ville ikke kun have harmoniserede sanktioner mellem medlemslandene, men også udvidet definitionen af korruption og styrket nationale anti-korruptionsmyndigheder. "Det mangler at se, om der kan findes et kompromis," understreger MP Raquel García Hermida-van der Walle.
Kritisk baggrund og behov for handling
Stigningen i korruptionssager inden for EU - alene i de senere år er talrige højtstående politikere og embedsmænd blevet sat i forbindelse med kriminelle aktiviteter - modsiger også den igangværende diskussion om behovet for konkrete tiltag. Ifølge undersøgelserne af BPB 68 % af europæerne ser korruption som udbredt i deres land, hvor kun 31 % mener, at eksisterende anti-korruptionsforanstaltninger faktisk er effektive.
EU-Kommissionen planlægger stadig at intensivere sine anti-korruptionsforanstaltninger. Věra Jourová, næstformand i Kommissionen, har meddelt, at det fremtidige fokus vil være på at kriminalisere misbrug af embedet. Dette skulle igen bidrage til aktivt at bekæmpe korrupt praksis ikke kun i den offentlige, men også i den private sektor. ”Det er vigtigt at skabe en integritetskultur,” siger hun i denne sammenhæng og peger på de planlagte oplysningskampagner.
Reformens retning
En yderligere udfordring er, at forslaget om at oprette en europæisk etisk myndighed er opgivet foreløbig. Dette kom under pres fra Det Europæiske Folkeparti, som udtrykte bekymring over dets effektivitet og gennemførlighed. Derudover viser undersøgelser, at mange borgere i lighed med EU ser korruption som en alvorlig trussel mod demokratiet og retsstaten. Det er, hvad Kommissionen forklarer at problemerne er af dybtgående karakter og ikke kun ligger i de enkelte medlemslandes lovgivningsperioder, men også i EU's overordnede strategi. Korruption siges at koste EU's økonomi mindst 120 milliarder euro årligt.
Hvad sker der så? En ny forhandlingsrunde er allerede planlagt inden udgangen af måneden, og det polske formandskab for Rådet håber på positive resultater snart. Men spørgsmålet er, om disse forhandlinger er baseret på en reel vilje til forandring, eller om medlemslandene fortsat er blokeret af nationale interesser. Et stærkt politisk signal for fremtiden er et presserende behov - ikke kun for at forebygge, men også for at bekæmpe udbredt korruption.