Florian Illies afslører Mann-familiens eksil på Côte d'Azur!

Florian Illies afslører Mann-familiens eksil på Côte d'Azur!

Florian Illies har med sin nye bog "Når solen går ned" skabt et livligt panorama over den litterære familie Thomas Manns eksil på Côte d'Azur i 1930'erne. Denne fortælling er et stærkt vidnesbyrd om de udfordringer og spændinger, der fulgte med livet i eksil. Historien begynder i 1933, da Manns, efter at nazisterne kom til magten i Tyskland, finder tilflugt i den lille fiskerby Sanary, som hurtigt bliver et populært tilflugtssted for tyske forfattere. Ifølge ga-online.de oplevede Thomas Mann, der ankom med sin kone Katia og to børn, en tid præget af stress og indre konflikter.

Sanary, med omkring 3.000 indbyggere, bliver Mann-familiens nye hjem. Illies beskriver, hvordan villaen La Tranquille, hvor familien bor, bliver et kulturelt og historisk sted. The Manns arrangerer litterære aftener og mødes med andre fremtrædende eksil som Lion Feuchtwanger. Disse aftener byder ikke kun på et strejf af normalitet i en svær hverdag, de er også et tegn på den intellektuelle vitalitet, der fortsætter på trods af de ugunstige omstændigheder. I sommeren 1933 arbejdede Thomas Mann og hans familie på at sikre deres økonomiske situation trods nazisternes ekspropriationer. De overførte dele af deres aktiver til Schweiz, hvilket stabiliserede deres levebrød sanary-tourisme.com rapporter.

Interne konflikter og familiespændinger

Situationen for Manns var dog ikke kun præget af ydre pres. Thomas Mann var selv i en dyb indre krise og kæmpede med sin identitet som emigrant. Han følte sig ydmyget, da han blev beskrevet som sådan og udtrykte en "indre afvisning af martyrdøden" i sine dagbøger. Uvisheden om at vende tilbage til Tyskland tyngede ham meget, især efter at hans villa i München blev konfiskeret. Han følte, at han var "faldet fra himlen", en følelse, der står i kontrast til erfaringerne fra andre emigranter som Heinrich Mann, der stod over for sine egne kampe i oppositionen, ifølge literaturportal-bayern.de.

Selvom presset udefra var stort, strålede nogle af Mann-børnene, såsom Erika og Klaus, med deres utrættelige engagement over for nazisterne. De forsøgte at opmuntre deres far til ikke at miste modet og ikke at vende tilbage til Tyskland. Men spændingerne i familien eskalerede, især med hensyn til Klaus' engagement i eksilmagasinet “Diesammlung”. Thomas Mann stræbte efter at forblive tro mod sin strenge hverdag, hvilket afspejlede sig i hans minutiøse optegnelser om hans eget helbred.

Et tilbageblik og ind i fremtiden

I sit arbejde bruger Illies dagbøger og erindringer til at belyse Mann-familiens komplekse forhold og deres omgivelser i eksilårene. På trods af de ugunstige omstændigheder og den tvivl, der plagede Thomas Mann, formåede han at spille en vigtig rolle i eksil med sit litterære perspektiv. Med en blanding af sorg over det gamle og søgen efter et nyt sted i livet opstod en intensiv erindringskultur, som ville vare ved selv efter eksil. Suppleret med minderne og historierne fra hans børn giver Illies et frisk blik på Manns' liv i denne begivenhedsrige tid. På den måde kaster han ikke kun lys over de enkelte skæbner, men også over den kulturelle arv, som familien efterlod sig.