Suche
Mein Konto
Justitsminister opfordrer til radikal reform: Ny straffelov i sigte!
Den 30. juni 2025 annoncerede justitsminister Darmanin vidtrækkende reformer af Frankrigs straffelov for at rationalisere straffe.
Justitsminister opfordrer til radikal reform: Ny straffelov i sigte!
Mandag den 30. juni 2025 meddelte Gérald Darmanin, justitsminister, på RTL, at Frankrig planlægger grundlæggende ændringer af straffeloven i de kommende måneder. Dette sker som led i en omfattende indsats for at revidere eksisterende regler og strømline straffesager. Ifølge RTL vil de nye regler blive behandlet i parlamentet fra september.
Darmanin forklarede, at et centralt mål med reformerne er afskaffelsen af betingede straffe, også kendt som *sursis*. Det vil betyde, at hvis en person idømmes op til en måneds fængsel, skal fængselsstraffen reelt afsones. Desuden bør den obligatoriske strafudsættelse for domme på mindre end et års fængsel afskaffes. Disse tiltag har til formål at reducere det nuværende antal af 235 forskellige straffe og sammenligne med Tyskland, hvor der kun er fire straffe.
En ny strafskala
Ved at indføre en ny straffeskala, som bliver begrænset til 3 til 5 straffe, ønsker ministeren at skabe et mere enkelt og overskueligt system. Denne reform støttes ikke kun af Darmanin, men også af den franske premierminister.
De gennemgribende ændringer er ikke nye; de følger lovgivningen af 23. marts 2019, som også havde til formål at reformere straffesystemet i Frankrig. Så på det tidspunkt, under ledelse af Audrey Farrugia, en højtstående embedsmand i justitsministeriet, blev princippet fastlagt, at fængselsstraffe ikke skulle være den eneste reference for straf. Samtidig blev der gjort forsøg på at gøre straffene mere forståelige for de dømte og ofrene, som Justice.gouv.fr rapporterer.
Alternative straffe og reintegrationsmuligheder
De nye straffe omfatter også indførelse af husarrest under elektronisk overvågning, i perioder fra 15 dage til 6 måneder. Desuden bør samfundstjeneste tilskyndes som en straf, og betingelserne for sådanne foranstaltninger bør diversificeres. En klar skelnen mellem fængselsstraffe på 1 til 6 måneder og fængselsstraffe på mere end et år bør gøre det muligt for dommere at reagere mere fleksibelt på omstændighederne i de enkelte sager og forbedre de dømtes muligheder for reintegration.
Et vigtigt aspekt af reformen er også afskaffelsen af *contrainte pénale*, som ikke har haft den ønskede succes siden indførelsen i 2014. I stedet vil dommerne få større spillerum til at træffe foranstaltninger, der fremmer social støtte til dømte. Målet er at reducere recidivraten ved at øge mulighederne for revalidering.
Overordnet set kan man sige, at Frankrig står over for en klar kursændring i straffeloven, som kan påvirke ikke kun retsvæsenet, men også samfundet som helhed. Det er tilbage at se, om denne ændring vil lykkes og faktisk medføre en positiv ændring.
Det er afgørende at gribe reformen strategisk an, især i betragtning af de udfordringer, Frankrig står over for. De foranstaltninger, som Darmanin bebudede, lover både en afklaring af retssystemet og forbedrede betingelser for rehabilitering af kriminelle. Et modigt skridt, der kunne genoplive diskussionen om, hvilken rolle straf og rehabilitering spiller i det moderne samfund.