Borgernes penge under pres: Udgifterne stiger, reformerne lover besparelser

Borgernes penge under pres: Udgifterne stiger, reformerne lover besparelser

I de første seks måneder af 2025 vil udgifterne til borgernes penge stige til hidtil usete niveauer. Højt az online Modtagernes betalingskrav beløber sig til 23,55 milliarder euro, hvilket er 240 millioner euro mere end i det foregående halvår. Denne udvikling driver de samlede omkostninger til borgernes penge til anslået 52 milliarder euro, en stigning fra de tidligere 47 milliarder euro.

Udgifterne er steget med over 11 % siden indførelsen af ​​borgernes penge i 2023, hvilket svarer til cirka 2,41 milliarder euro. Kansler Friedrich Merz fra CDU har sat blikket mod ambitiøse besparelser på op til fem milliarder euro årligt, men virkeligheden er en anden: Lovforslaget for 2026 forventer kun besparelser på 86 millioner euro. Det tyske økonomiske institut (IW) udtrykker også tvivl om gennemførligheden af ​​disse besparelser.

Forskrifter og sanktioner

De gældende regler om borgerydelse lægger op til, at sanktionerne gradvist stiger, hvis ansættelser i jobcentret udebliver. Hvis du for eksempel er fraværende uden undskyldning første gang, skal du forvente en reduktion på 10 % af normalsatsen. Anden gang er det 20% for to måneder og tredje gang er det 30% for tre måneder. Men takket være aftalen mellem Unionen og SPD vil der straks blive udsendt en ny invitation, hvis der sker en første fiasko. Hvis du ikke møder op igen, vil 30 % af dine fordele blive annulleret med det samme, og en tredje forseelse vil endda medføre, at pengene og opholdsudgifterne bliver helt annulleret. Undtagelser gælder personer med fysiske eller psykiske begrænsninger, som f.eks br.de rapporteret.

Situationen bliver stadig mere udfordrende, især for langtidsledige. Over 80 % af de beskæftigelsesegnede borgeres ydelsesmodtagere anses for vanskelige at ansætte. Dette forklarer også det lave antal sanktioner, som vil ramme omkring 202.000 mennesker i 2024 og 2025 - mindre end 5 % af dem, der modtager dem. Arbejdsminister Bärbel Bas fastholder dog behovet for at bruge sanktioner specifikt for at motivere folk.

Ansættelse og jobformidling

I lyset af de aktuelle udfordringer har jobcentret allerede iværksat tiltag for at støtte udsatte grupper. Lederen af ​​Münchens jobcenter, Florian Eder, ser reformplanerne som en pragmatisk mulighed for at hjælpe dem, der søger råd. Han understreger behovet for, at borgerne inddrages aktivt i jobformidlingsprocessen, samt ved zdf.de rapporteret.

Mange, herunder lederen af ​​det tyske fagforeningsforbund, Yasmin Fahimi, udtrykker dog bekymringer over reformen. Hun understreger, at der ikke sker massemisbrug af borgernes penge. Samtidig rejser spørgsmålet sig, om de tilsigtede 100.000 udbetalinger fra dagpengemodtagelse er realistiske, da antallet af nymeldte ledige stillinger er faldet i forhold til året før.

I diskussionen om borgerydelsen bliver det tydeligt, at især ældre og langtidsledige kan lide under de planlagte ændringer. Bekymringerne hos de berørte, som 61-årige Alexandra Leonardelli, er ikke uberettigede. Hun frygter, at reformen ikke får de positive effekter, man håber på, og i stedet kan føre til mere hjemløshed og helbredsproblemer.