Future of Ukraine-flygtninge: Truede fordele fra april 2025!

Future of Ukraine-flygtninge: Truede fordele fra april 2025!

Ukraine-flygtningenes situation i Tyskland er igen i fokus, og der er store forandringer i luften. Fra 1. april 2025 planlægger den føderale regering ikke længere at behandle flygtninge fra Ukraine separat og i stedet give dem asylansøgerydelser. Denne beslutning, som blev fastlagt i en koalitionsaftale mellem Unionen og SPD, vender de tidligere regler på hovedet. I overensstemmelse hermed bør asylansøgerydelser finde sted i stedet for borgerydelsen på 553 euro om måneden, der hidtil er bevilget, hvilket ville blive reduceret til 441 euro, som f.eks. az-online.de rapporterer.

Når det kommer til integration af flygtninge, er bremserne slået til. Den langsomme adgang til arbejdsmarkedet ses kritisk blandt andet på grund af størrelsen af ​​borgernes ydelser. Den nye regering under kansler Friedrich Merz (CDU) ser tilsyneladende et behov for handling og vil gerne lave ændringer i fordelene for nyankomne flygtninge. Men der er stadig ingen klar tidsplan eller lovudkast for ændringen af ​​jurisdiktionen vedrørende asylansøgerydelser. Der mangler også koordinering med stater og kommuner, som er nødvendig for implementering.

Konsekvenser af den planlagte ændring af jurisdiktion

Den foreslåede regulering kan få væsentlig betydning for flygtninges ydelsesrettigheder, integrationstilbud og deltagelsesmuligheder. Dette viser, at der uden undtagelser eller overgangsbestemmelser kan forventes alvorlige konsekvenser på områderne adgang til arbejdsmarkedet, sundhedspleje og bolig. Et eksempel: I lov om ydelser til asylansøgere (AsylbLG) er der ikke pligt til at deltage i integrationstiltag, som kan vanskeliggøre den faglige integration væsentligt. Indkvartering i kollektiv bolig er kun planlagt i 18 måneder, mens borgerhjælpsmodtagere må bo i deres egne lejligheder, som MDR rapporterer.

Der er i øjeblikket omkring 1,25 millioner flygtninge fra Ukraine registreret i Tyskland. Mellem marts og april 2025 kom omkring 2.000 nye flygtninge til. En reduktion af ydelserne med tilbagevirkende kraft kan ramme op til 10.000 personer, hvoraf størstedelen er uarbejdsdygtige. Beskæftigelsesgraden for ukrainere er trods alt angivet til 33,2 procent. Spørgsmålet om sygesikring er også fortsat usikkert, da rammebetingelserne adskiller sig fra borgerydelser til asylansøgerydelser. I SGB II har berettigede personer generelt adgang til lovpligtig sygeforsikring, mens AsylbLG kun giver et minimumsniveau af pleje, som basiswissen.asyl.net gør det klart.

Kritik af ændringerne

De planlagte ændringer har mødt bred kritik. Venstrefløjen i Forbundsdagen ser foranstaltningerne som "symbolpolitik" og planlægger at modsætte sig dem. De Grønne betegner også projekterne som integrationspolitisk kontraproduktive og sætter spørgsmålstegn ved lighedsprincippet. AfD's folketingsgruppe, der hilser ændringen af ​​AsylbLG velkommen, udtrykker dog en helt anden holdning, men insisterer på, at det også skal gælde for nytilkomne. I den politiske diskussion bliver det tydeligt, at spørgsmålet ikke kun berører flygtningene selv, men også har vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser.

Det er stadig at se, hvordan situationen udvikler sig yderligere. Effektiviteten af ​​de nye regler og deres faktiske implementering kræver en klar og gennemsigtig proces, der inddrager så mange berørte som muligt i integrationen og samtidig sikrer sundheds- og socialplejen. Sidst men ikke mindst vil dette også være afgørende for social accept.