University of Vechta kæmper mod madspild i Indien!

University of Vechta kæmper mod madspild i Indien!

Madspild er et spørgsmål, der bekymrer os alle. Innovative tilgange er især efterspurgte i tider, hvor bæredygtighed og bevaring af ressourcer er meget vigtige. University of Vechta er nu en del af et internationalt, tværfagligt forskningsprojekt, der starter på præcis dette tidspunkt. Fokus er på genanvendelse af madaffald i Bengaluru, Indien. Ifølge Fleischwirtschaft ledes projektet af prof. dr. Andreas Bürkert fra universitetet i Kassel og prof. dr. Nikolaus-universitetet i Göttingika fra koordineret universitet i Göttingika. Formålet med dette samarbejde er at analysere samspillet mellem by og land for at finde bedre løsninger til at reducere madspild.

Et kig på den aktuelle situation for fødevaredestruktion i EU viser, at mange medlemslande har forsket i måling af fødevaretab og -spild i årevis. Der anvendes forskellige metoder, såsom at bruge eksisterende statistikker og undersøgelser af husholdninger eller søge i affald. Thünen Instituttet har bidraget med værdifuld ekspertise, især i platformen Thünen, som blev lanceret af EU-Kommissionen i 2016, og som alle internationale organisationer er involveret i. En ensartet ramme for definition og måling af madspild blev skabt i 2018 med revisionen af ​​EU's affaldsrammedirektiv.

EU-projekter og reduktionsmål

Et vigtigt skridt i bekæmpelsen af ​​madspild var EU-Kommissionens forslag om at revidere affaldsrammedirektivet i juli 2023. Dette omfatter bindende mål for affaldsreduktion på nationalt niveau inden 2030. Planen er at reducere spild med 10 % i fødevareforarbejdning og produktion og 30 % i detailhandel, restauranter og husholdninger, som ved [Europarl]. EU-Parlamentet har taget en klarere kurs og kræver endda en reduktion på mindst 20 % i fødevareforarbejdning og 40 % i detailhandel og restauranter.

En sådan tilgang er mere end nødvendigt. Voksne borgere i EU smider i gennemsnit 173 kg mad ud hvert år, en sand absurditet. EU planlægger at øge bevidstheden om såkaldt "grimme" frugter og grøntsager og gøre usolgte, men stadig spiselige fødevarer tilgængelig for donation. Disse tiltag kan være med til at reducere de alarmerende tal omkring madspild markant.

Hvor er vi?

Der er dog stadig udfordringer med at indsamle og sammenligne data om madspild. Forskellige definitioner og målemetoder gør det svært at få et klart overblik. Ifølge Thünen er der kun sparsomme oplysninger om fødevaretab i nogle EU-lande. En anden fangst er, at det kun er dem, der lovligt er klassificeret som affald, der betragtes som madspild, hvilket yderligere komplicerer diskussionen. Medlemsstaterne har været forpligtet til at måle og indberette deres madspild årligt siden 2020, men er dette nok til at træffe effektive foranstaltninger?

Det er stadig uvist, om de nyindførte tiltag rent faktisk vil føre til en mærkbar reduktion af madspild. Men retningen er rigtig, og med en kombination af forskning, politisk vilje og en ændring i forbrugertænkningen kan vi tage et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid.