Suche
Mein Konto
Indenrigsminister Dobrindt: EU's asylsystem skal hurtigst muligt strammes op!
Forbunds indenrigsminister Dobrindt opfordrer til en reform af det fælles europæiske asylsystem på indenrigsministerkonferencen i Bremerhaven.
Indenrigsminister Dobrindt: EU's asylsystem skal hurtigst muligt strammes op!
Forbundsstaternes indenrigsministre mødtes for nylig i Bremerhaven til en tre-dages konference, hvor migrationspolitikkens udfordringer var på dagsordenen. Under ledelse af Bremens indenrigssenator Mäurer (SPD) kommenterede den føderale indenrigsminister Dobrindt de mest presserende spørgsmål inden for asyl- og migrationsområdet. En central bekymring var at stramme op på det fælles europæiske asylsystem (CEAS) for at sende et signal om at reducere migration. Dette blev rapporteret af Deutschlandfunk.
Diskussionen om at reformere det fælles europæiske asylsystem er ikke ny. EU begyndte at udvikle en fælles asylpolitik for omkring 25 år siden. Amsterdam-traktaten, der blev indgået i 1997, lagde grundlaget for en harmoniseret migrations- og grænsepolitik inden for EU. Dublin-forordningen er afgørende, fordi den regulerer, hvilket medlemsland der er ansvarlig for asylprocedurerne. Dette ville hovedsageligt være det land, som dem, der søgte beskyttelse først, rejste ind i. Denne retlige ramme bliver i øjeblikket sat på prøve, da EU-Kommissionen for nylig vedtog en omfattende migrations- og asylpakke, der skal træde i kraft i 2026, som [bpb.de](https://www.bpb.de/themen/migration-integration/kurzdossiers/562566/reform-des-gemeinsamen-seuropaeischemen-asyl.
Nye tilgange og udfordringer
Med over 80 dagsordenspunkter var der udover asylreformen også andre væsentlige emner til debat. Det omfattede for eksempel elektronisk bopælsovervågning, som blev diskuteret som en foranstaltning mod kvindedrab. Hvordan man skal forholde sig til AfD med henblik på en mulig retsbekræftelse som højreekstremistisk parti blev også diskuteret.
Reformen af det fælles europæiske asylsystem har til formål at reducere antallet af personer, der søger beskyttelse. Derudover bør asylprocedurer gennemføres ved EU's ydre grænser for at begrænse mobiliteten for dem, der søger beskyttelse. En vigtig del af denne reform er screeningsprocessen, som registrerer identiteten og andre vigtige data for dem, der ankommer inden for syv dage. Hurtige procedurer ved de ydre grænser er også en del af de nye regler, som skal gøre det muligt hurtigere at returnere afviste asylansøgere til deres oprindelseslande.
Mekanismer til håndtering af krisesituationer
Ud over de juridiske justeringer indfører parlamentet en ny mekanisme til at reagere på pludselige stigninger i migrantstrømme. Dette suppleres af et uafhængigt kontrolsystem, der har til formål at beskytte de berørte basale rettigheder. Godkendelsen af disse foranstaltninger fulgte efter en intensiv debat i Parlamentet og viser ønsket om at gøre EU's migrationspolitik mere effektiv og mere retfærdig. Denne udvikling blev nøje fulgt af europarl.eu.
Revisionen af Dublin-forordningerne og indførelsen af en bindende solidaritetsmekanisme forsøger at afhjælpe ubalancen mellem EU's ydre grænsestater og de indre lande. Det er stadig uvist, hvordan disse foranstaltninger vil påvirke den europæiske asylpolitik på lang sigt, og om de rent faktisk vil gavne dem, der søger beskyttelse, som bliver fanget af disse ofte umenneskelige procedurer.