Retten i Bremen: Forbud mod sloganet Fra floden til havet bekræftet

Retten i Bremen: Forbud mod sloganet Fra floden til havet bekræftet

Den 5. december 2025 vakte en afgørelse fra forvaltningsdomstolen i Bremen opsigt, da forbuddet mod sloganet "Fra floden til havet" ved et planlagt pro-palæstinensisk møde blev erklæret lovligt. Hvordan buten og indenfor rapporterede, blev forbuddet anset for passende, fordi sloganet er forbundet med terroristiske organisatoriske strukturer, især den islamistiske gruppe Hamas og den forbudte Samidoun-forening.

En medregistrant af arrangementet havde anlagt sag mod forbuddet, men retten afviste søgsmålet som ubegrundet. I sin afgørelse bemærkede den, at sloganet potentielt opfordrede til udslettelse af Israel og udvisning af den jødiske befolkning. Retten baserede dette argument på, at sloganet ved vagten, som skulle finde sted i Bremen fra maj til juni 2024, gav udtryk for en bifaldende holdning til Hamas-angrebene på Israel den 7. oktober 2023.

Juridiske rammer

Rettens kendelse er dateret den 27. november 2025 og har journalnummer 5 K 1012/24. Retten påpegede i sin begrundelse også, at retspraksis vedrørende sloganet ikke er ensartet og fortolkes forskelligt af forskellige forvaltnings- og straffedomstole. Kammeret tillod dog muligheden for en appel til den højere administrative domstol og en hurtig appel til den føderale administrative domstol.

Sagsøgeren hævdede, at sloganet var tvetydigt og uklart. Retten afviste bestemt dette synspunkt. Der er ingen forsvarlig alternativ måde at fortolke sloganet på, og sagsøgeren har ikke taget tydeligt nok afstand fra de terrororganisationer, der bruger sloganet.

Social kontekst

Disse juridiske udviklinger kommer ind i en følelsesladet social kontekst, hvor debatter om Mellemøstkonflikten og støtte til palæstinensere bliver mere og mere polariseret. Sloganet "Fra floden til havet" tolkes af mange som udtryk for en formel negation af Israels ret til at eksistere, hvilket gør de juridiske stridigheder tilsvarende komplicerede og forårsager enorme sociale spændinger.

Forbuddet mod sloganet kan derfor også få betydning for fremtidige begivenheder og demonstrationer i Tyskland, hvor grænserne mellem legitim protestudfoldelse og kriminelt relevante udtryk løbende skal udforskes. Det afgørende spørgsmål står tilbage: Hvor trækker vi grænsen mellem ytringsfrihed og beskyttelse mod ekstremistisk propaganda? Et emne, der ikke kun berører advokater, men samfundet som helhed.

I denne situation er det vigtigt at være på vagt og følge udviklingen omkring spørgsmålet, selvom retsgrundlaget nogle gange mangler et klart svar. Debatten er bestemt langt fra slut.