Krise blandt samlere af brugt tøj: Bremen kæmper mod floden af ​​skrald og hurtig mode!

Krise blandt samlere af brugt tøj: Bremen kæmper mod floden af ​​skrald og hurtig mode!

I Bremen har synet af overfyldte gamle tøjcontainere og affaldssække længe været en del af bybilledet. Skyldes det den øgede mængde af indsamlet tøj eller de alvorlige organisatoriske problemer? Byrengøringen i Bremen satte ikke længere firmaet Soex i brug, som tidligere jævnligt tømte containerne, på grund af deres insolvens i oktober 2024. Som følge heraf blev containerne ikke kun sporadisk tømt, men 20 til 25 af i alt 330 containere måtte også skilles ad, hvilket forværrede situationen yderligere.

Interzero (IZ) Circular Textiles GmbH overtog Soex i maj 2024, og byens rengøringsafdeling håber nu, at denne nye virksomhed får problemerne under kontrol. Målet er at sætte de afmonterede containere på plads igen til efteråret. Men der er store bekymringer: ulovlig dumpning af affald omkring containerne kan blive et alvorligt problem. Oftere og oftere ender ikke kun gammelt tøj, men også affald i containerne. Andelen af ​​affald er nu nået op på triste 15 %, hvilket øger omkostningerne ved bortskaffelse markant.

Påvirkningen af ​​fast fashion

Ifølge Thomas Ahlmann fra “FairWertung” er overforbrug og udbredelsen af ​​fast fashion-kæder hovedårsagerne til vanskelighederne med at indsamle brugt tøj. Ahlmann advarede om, at især billige nye varer udgør en alvorlig trussel mod strukturen på brugtmarkedet. For at stabilisere situationen på længere sigt bør byer og kommuner overveje at opkræve gebyrer for afhentning af brugt tøj.

I kampen mod markedsnedturen er non-profit-samlere som Indre Mission, Tysk Røde Kors og Caritas i Bremen også i fokus. Disse organisationer spiller en central rolle i indsamlingen af ​​brugt tøj og er derfor afhængige af kvaliteten af ​​det indsamlede tøj. Men situationen er alt andet end enkel: Som nye rapporter viser, falder kvaliteten af ​​brugt tøj i takt med, at mere og mere dårligt og uholdbart tøj ender i containerne. Dette hænger også sammen med ændret forbrugeradfærd, da folk har en tendens til at købe stadigt billigere tøj, som ofte har en kort levetid.

Bortskaffelse af gammelt tøj i krisetider

Markedet for brugte varer har ændret sig dramatisk; mængden af ​​indsamlede tekstiler er endda tredoblet. Det er dog ingen grund til at være glad: Prisen på nyproduceret tøj er ofte lavere end på brugte varer, hvilket lægger et stort pres på køberne. Thomas Fischer fra BVSE argumenterer for, at politikere midlertidigt bør give afkald på parkeringspladsafgifter for containere for at uskadeliggøre situationen. Ahlmann går også ind for et udvidet produktansvar for tekstiler, så producenterne i fremtiden skal stå for indsamling, sortering og genanvendelse af deres produkter.

Soex, der tidligere sorterer 100.000 tons brugt tøj årligt og sælger brugbart tøj primært til Østeuropa og Afrika, står nu over for økonomiske udfordringer. Ifølge administrerende direktør Fred Ponath er en tilpasning til forretningsmodellen uundgåelig. Mens ikke-genanvendeligt tøj ofte sælges som isolering, er dette fortsat rentabelt, men er den langsigtede løsning.

Den lokale brugttøjskollektion står over for store udfordringer. De positive aspekter som velbevaret tøj, sko, hatte, kasketter og sengetøj, der hører til samlingen, overskygges af den øgede mængde affald i containerne og den corona-relaterede nedgang i donationer. Selv vådt, stærkt snavset eller beskadiget tøj har ingen plads her.

Det er stadig uvist, om de nye byrensningstiltag i Bremen bliver frugtbare, og om brugtmarkedet kan stabilisere sig igen. Udfordringerne er enorme. Kun gennem et tæt samarbejde mellem samlere, politikere og borgere kan den gamle tøjkollektion i Bremen sættes på en succesrig vej. Hvem ville have troet, at der kunne findes så meget ansvar og effektivitet i gammelt tøj?

Yderligere detaljer om situationen omkring bortskaffelse af brugt tøj kan findes i artiklerne fra butenunbinden, mdr og forbrugerbeskyttelsesforum.