Kunstig intelligens i Bremen: Tjener det virkelig mennesker?

Kunstig intelligens i Bremen: Tjener det virkelig mennesker?

I den moderne verden af ​​digital innovation virker det som om, vi konstant bliver forfulgt af nyhedsdækning af kunstig intelligens (AI). Sådan beskriver en forfatter fra Weser-Kurier det i hvert fald, som ser på den aktuelle udvikling med stigende skepsis. Især på kommunikationsområdet oplever han, hvordan empati virker mellem mennesker, men ikke mellem maskiner. Dette rejser spørgsmål: Hvor langt kan AI gå med at forstå og reagere på menneskelige følelser?

Et levende eksempel kommer fra hverdagen for en borger i Bremen, der måtte vente ni måneder på, at hans gule skraldespand blev leveret. I mellemtiden modtog forfatteren en e-mail fra sit autoværksteds AI, der informerede ham om, at han havde brug for et olieskift. Men i et andet forsøg på at lave en aftale via fastnettelefon med en AI kaldet "Alex", oplevede han kun misforståelser. I sidste ende kan kun det at ringe tilbage til en rigtig person føre til en løsning. Denne anekdote fremhæver et nøgleproblem: manglen på menneskelig forbindelse og forståelse i AI-interaktioner.

Udfordringen med kunstig empati

Men hvad er kunstig empati (KE) egentlig? En teknologi, der giver maskiner mulighed for at genkende og reagere på menneskelige følelser. Også kendt som "affektiv AI", har det til formål at revolutionere menneske-maskine interaktion. Anvendelseseksempler såsom empatiske chatbots i kundeservice eller virtuelle assistenter i sundhedsvæsenet viser potentialet i KE. Men her er problemet: Menneskelig empati er baseret på virkelige følelser, mens KE kun kan simulere følelser. Dette bringer os til spørgsmålet: Kan vi virkelig forvente nogen reel hjælp?

En undersøgelse fra "Nature Machine Intelligence" viser interessante tilgange. Datalogiprofessor Tim Althoff fra University of Washington kiggede på spørgsmålet om, hvorvidt AI kan hjælpe folk til at udtrykke empati mere effektivt. En gruppe deltagere modtog støtte fra en AI-model, der var trænet til at generere mere empatiske svar. Men mens svarene blev vurderet som mere empatiske, fandt de, der søgte hjælp, det ikke så effektivt, når de først lærte, at en AI var involveret. Disse resultater tyder på, at menneskelig kontakt forbliver uerstattelig, og at AI ikke bør erstatte interpersonelle relationer, men i bedste fald bør understøtte dem.

Teknologiske begrænsninger og sociale bekymringer

Så kunstig empati er et tveægget sværd. På den ene side kan følelsesmæssige signaler afkodes ved hjælp af komplekse algoritmer, men på den anden side forbliver spørgsmål om tillid og autenticitet ubesvarede. Psykiater Andreas Meyer-Lindenberg fremhæver AI's mulige understøttende rolle i peer-støttetilbud, men understreger behovet for rigtige menneskelige forbindelser. Fordi KE ikke kan opnå dybden af ​​virkelige relationer, fordi den ikke har nogen iboende motivation, og dens tilpasningsevne er begrænset.

Ser man på fremtiden for affaldsindsamling i Bremen, som forventes at blive dyrere i 2026, er det også her tydeligt, at selvom teknologiske fremskridt er ved at finde vej ind i mange områder af livet, er mellemmenneskelige relationer stadig afgørende. Udvikling og brug af KE bør derfor udføres ansvarligt for at sikre brugeraccept og tillid.

Samlet set viser det, at selvom AI og dens empatiske tilgange er lovende, kan de ikke erstatte autentiske menneskelige relationer. Diskussionen om den korrekte brug af disse teknologier vil fortsætte med at følge os i fremtiden.

Weser-Kurier, Deutschlandfunk og Xpert.digital giver værdifuld indsigt i verden af ​​kunstig intelligens og menneskelig kommunikation og opfordrer dig til at tænke over mulighederne og grænserne for disse teknologier.