Kunstig intelligens i Bremen: Serverer det virkelig mennesker?

Kunstig intelligens i Bremen: Serverer det virkelig mennesker?

Bremen, Deutschland - I den moderne verden, der er kendetegnet ved digitale innovationer, ser det ud til, at vi bogstaveligt talt forfølges ved at rapportere om kunstig intelligens (AI). I det mindste er det sådan, det beskriver en forfatter af Weser Courier, der ser på den aktuelle udvikling med stigende skepsis. Især inden for kommunikationsområdet oplever han, hvordan empati fungerer mellem mennesker, men ikke mellem maskiner. Dette rejser spørgsmål: Hvor langt kan AI gå for at forstå og reagere på menneskelige følelser?

Et levende eksempel kommer fra hverdagen for en borger i Bremen, der måtte vente ni måneder på levering af hans gule skraldespand. I mellemtiden modtog forfatteren en e -mail fra AI for sin bilværksted, der informerede ham om en nødvendig olieskift. Men i et yderligere forsøg på at blive enige om en aftale med en Ki, kaldet "Alex", oplevede kun misforståelser. I sidste ende var det kun tilbagekaldelsen af ​​en rigtig person, der kunne bidrage til en løsning. Denne anekdote illustrerer et centralt problem: manglen på interpersonel forbindelse og forståelse i AI -interaktioner.

Udfordringen med kunstig empati

Men hvad er kunstig empati (KE)? En teknologi, der giver maskiner evnen til at genkende menneskelige følelser og reagere på dem. Det kaldes også "affektiv AI" og sigter mod at revolutionere samspillet mellem mand og maskine. I applikationseksempler, såsom empatiske chatbots i kundeservice eller virtuelle assistenter i sundhedsvæsenet, vises potentialet i KE. Men her kobles det: menneskelig empati er baseret på reelle følelser, mens KE kun kan simulere følelser. Det bringer os til spørgsmålet: Er der virkelig en reel hjælp til at forventes?

En undersøgelse fra "Nature Machine Intelligence" viser interessante tilgange. Computer Science -professor Tim Althoff fra University of Washington behandlede spørgsmålet om, hvorvidt AI kan hjælpe folk med at udtrykke empati mere effektivt. En gruppe deltagere modtog støtte fra en AI -model, der blev trænet til at generere flere empatiske svar. Mens svarene blev bedømt som mere empatiske, betragtede de, der søgte hjælp, det ikke lige så effektive, så snart de fik at vide, at en AI var involveret. Disse resultater indikerer, at menneskelig kontakt stadig forbliver uerstattelig, og at KI ikke erstatter de interpersonelle forhold, men i bedste fald bør støtte dem.

teknologiske grænser og sociale bekymringer

Kunstig empati er et dobbeltkantet sværd. På den ene side kan følelsesmæssige signaler dechiffres af komplekse algoritmer, på den anden side forbliver spørgsmål om tillid og ægthed ubesvaret. Psykiater Andreas Meyer-Lindenberg understreger AI's mulige støttende rolle i peer support-tilbud, men understreger behovet for reelle menneskelige forbindelser. Fordi KE ikke kan opnå de dybe virkelige forhold, da det ikke har iboende motivation, og dens tilpasningsevne er begrænset.

Med henblik på fremtiden for bortskaffelse af affald i Bremen, som skal blive dyrere i 2026, bliver det også klart, at teknologiske fremskridt bevæger sig i mange livsområder, men det interpersonelle er stadig af afgørende betydning. Udviklingen og brugen af ​​KE bør derfor være ansvarlig for at sikre brugerens accept og tillid.

Generelt viser det sig, at selvom AI og deres empatiske tilgange er lovende, kan de ikke erstatte autentiske menneskelige forhold. Diskussionen om den korrekte anvendelse af disse teknologier vil fortsat ledsage os i fremtiden.

Weser-Kurier, Deutschlandfunk og Xpert.Digital giver værdifuld indsigt i AI's verden og menneskelig kommunikation og opfordrer dem til at tænke over disse teknologiernes muligheder og grænser.