Overenskomstforhandlinger 2025: Kravene til 1,2 millioner medarbejdere stiger!

Overenskomstforhandlinger 2025: Kravene til 1,2 millioner medarbejdere stiger!

De første skridt ind i næste runde af overenskomstforhandlinger for den offentlige sektor er nært forestående. Fra september vil der blive gennemført en undersøgelse af efterspørgslen for omkring 1,1 millioner ansatte i forbundsstaterne i Tyskland. Til oktober stiller fagforeningen ver.di sine konkrete krav på bordet. Selve overenskomstforhandlingerne begynder i december med delstaternes kollektive forhandlingsfællesskab (TdL), som består af forbundsstaternes finansministre – med undtagelse af Hessen. Her diskuteres spørgsmålene omkring kollektive overenskomster for offentligt ansatte, med håbet om, at HVORFOR-kravene på grund af høj inflation og ubesatte stillinger fra over 300.000 evalueringer ikke kan ignoreres.

I alt er omkring 1,2 millioner overenskomstansatte berørt, herunder over 3 millioner embedsmænd. Fokus er særligt på lærere, universitetslektorer, sygeplejersker, ansatte i fængselsvæsenet samt i retssystemet og i daginstitutioner. Fagforeningerne har sat sig høje mål: De kræver en indkomstforhøjelse på 10,5 procent eller mindst 500 euro samt et ekstra vederlag på 200 euro til yngre medarbejdere. En bystatstillæg på 300 euro til ansatte i Berlin, Hamborg og Bremen diskuteres også. Disse krav stilles på baggrund af vedvarende høj inflation og utilstrækkelig løn til statsansatte.

Reaktioner og udfordringer

Ver.di-formand Frank Werneke understreger, at der er et "stort efterslæb" i public service, og at grænsen for længst er overskredet. Ulrich Silberbach, lederen af ​​Tjenestemandsforeningen, kræver et tilbud fra staterne, der kan nå til enighed. Men staternes reaktioner er nøgterne: Andreas Dressel, TdL-formand, opsummerer staternes holdning ved at forklare, at de stillede krav ville overstige staternes leveringsevne. Koalitionen gør det klart, at stigende lønninger vil koste mindst 19 milliarder euro.

Diskussionen om lønstigninger er som et mareridt. Finansminister Monika Heinold fra Slesvig-Holsten advarer om uforholdsmæssigt store stigninger i personaleudgifterne, mens fagforeningerne allerede er i gang med forberedelserne til mulige varslingsstrejker. Denne turbulente situation sikrer, at den offentlige service forbliver i fokus for samfundets interesse.

Vejen til enighed

En kollektiv overenskomst for de føderale og lokale myndigheder, der blev indgået i april, giver et stadig vagt glimt af håb: Der var skatte- og toldfri særbetalinger på 3.000 euro og en grundløn på 200 euro plus en stigning på 5,5 procent. Et sådant resultat kunne, men behøver ikke nødvendigvis, overføres til de kommende forhandlinger. De kontroversielle punkter som et minimumsbeløb for de lavere indkomstgrupper og bystatsgodtgørelsen forbliver uløste og kræver afklaring.

Det langsigtede mål er at nå til enighed inden jul. Dette vil dog være en udfordrende opgave, især med den næste forhandlingsrunde, der er planlagt til den 7. og 8. december i Potsdam. Men hvis forhandlinger mislykkes, er voldgift ikke mulig, fordi der ikke er en tilsvarende aftale. På baggrund af den spændte situation i den offentlige service og de udestående forhandlinger kan de næste måneder ses som afgørende for medarbejdernes fremtid.