International Seegerichtshof: Hamborgs nøglerolle i maritim lovgivning

International Seegerichtshof: Hamborgs nøglerolle i maritim lovgivning

Hamburg, Deutschland - Den Internationale Seegerichten Court (ISGH) i Hamborg fejrer en kortfattet rolle i havlovens verden. ISGH blev grundlagt i 1982, men først i 1994 af Serchs Convention (SRü), etablerede ISGH sig som en central institution for beslutning om tvister i forbindelse med Global Seas. Men hvad gør Srü og Isgh nøjagtigt?

Lean -Law -aftalen omfatter i alt 320 genstande og regulerer betydelige punkter, såsom afgrænsning af havzoner, beskyttelsen af ​​det marine miljø og brugen af ​​ressourcer på verdens oceaner. Det beskæftiger sig også med spørgsmål om forsendelse, fiskeri og videnskabelig marine forskning. Havbunden blev erklæret som en almindelig arv fra menneskeheden for at fremme samarbejde mellem staterne og for at undgå miljøskader. Derudover medfører SRü vigtige regler for tvistbilæggelse, der forfølges som en del af ISGH for at sikre fred og juridisk klarhed på verdens oceaner, såsom BPB.de.

Udvikling og struktur af isgh

Efter lange forhandlinger i 1960'erne fandt det første valg af de 21 dommere af Domstolen, der havde en periode på ni år, den 1. august 1996 i New York. Domstolens sæde blev officielt åbnet den 3. juli 2000. Denne placering i Hamborg er ikke kun geografisk billig, men også symbolsk til internationalt samarbejde i maritim lovgivning. Omkostningerne ved ISGH bæres af 170 kontraherende stater, hvilket understreger den brede støtte til principperne i Srü Aubaertiges-AMT.DE.

ISGH's beslutninger er internationalt bindende. Dommer som frigivelse af besætningen på Greenpeace -skibet "Arctic Sunrise" eller arrangementet for tilbagevenden af ​​skibe i Asowian Hav er kun et par eksempler på rækkevidde af jurisdiktion. Ikke desto mindre kritiseres Domstolen ofte på grund af det lille antal forhandlede sager, som nogle observatører betragter som et tegn på ineffektiv håndhævelse af dommene.

de juridiske rammer og udfordringerne

SRü indeholder også særlige bestemmelser om reguleringen af ​​havbunden minedrift, et stadig vigtigere emne i betragtning af ressourcemangel og klimaændringer. Der er adskillige tvister om afgrænsning af havområder og beskyttelsen af ​​det marine miljø. 167 stater, inklusive EU, har ratificeret Srü; Imidlertid er De Forenede Stater ikke tilsluttet, hvilket udelukker sin støtte i internationale maritime konflikter. The [Federal Environment Agency] (https://www.umweltbundeamt.de/themen/nachhalthaft-strategies-internationales/arktis/ Lawlich- Institutional-institutional-er-arktis/das-seerechtsueberungen-der-Vereinten-Nations) points out that small island states in particular increasingly be on the ISGH To request greenhouse gas emissions as sea forurening.

De udfordringer, som ISGH står overfor, er adskillige. I betragtning af de progressive miljøskader og geopolitiske spændinger bliver domstolens rolle stadig vigtigere. Beskyttelsen af ​​det marine miljø og den bæredygtige håndtering af maritime ressourcer er ikke kun lovlige, men frem for alt etiske forpligtelser for det internationale samfund.

Den internationale Seegriche -domstol vil fortsat være et centralt element i den videre udvikling af havlov og fredsbevarelse på verdens oceaner i fremtiden og sender et tegn på betydningen af ​​international ret i lyset af globale udfordringer.