Suche
Mein Konto
Strejkealarm i Harburg: DRK-medarbejdere kræver fair takster!
Den 3. juli 2025 vil en advarselsstrejke fra DRK uddannelse finde sted i Hamborg for at støtte overenskomsterne.
Strejkealarm i Harburg: DRK-medarbejdere kræver fair takster!
Der ulmer meget i Hamborg, især på DRK-uddannelsesområdet: torsdag den 3. juli 2025 er der planlagt en heldagsadvarselsstrejke, som opfordrer alle ansatte til at stå op for deres rettigheder og overenskomster. Den nuværende overenskomstrunde er et varmt emne, og arbejderne er fast besluttet på at gøre deres stemme hørt. Mødestedet er kl. 9.00 på Hohe Straße 4, 21073 Hamburg, hvorfra en demonstration vil føre til DRKs hovedkvarter og derefter til S-Bahn til den centrale samling i fagforeningssalen. De, der ønsker at strejke, har også mulighed for at møde kl. 11.00 direkte i fagforeningssalen på Besenbinderhof, hvor talrige kolleger fra andre DRK-virksomheder fra Hamborg og omegn vil mødes for sammen at støtte deres krav. ver.di melder, at alle ver.di-medlemmer kan forvente strejkeløn under strejken. Selv kolleger, der endnu ikke er med i fagforeningen, kan være med og få strejkeløn, så længe de bliver medlemmer inden udgangen af juni.
Men hvad ligger bag denne opfordring? Strejker er en del af arbejdsverdenens DNA og er et centralt middel til at håndhæve medarbejderkrav. De er ikke en useriøs handling, men er tænkt som en sidste udvej, når alle andre midler er udtømt. Med støtte fra ver.di Den økonomiske byrde for de strejkende kan mindskes, ligesom fagforeningen tilbyder assistance ved eventuel lockout. Dette viser, hvor vigtigt et stærkt fællesskab er i sådanne tider.
De retlige rammer for strejker
Strejker er beskyttet af grundloven i artikel 9, stk. 3. Ikke desto mindre er der strenge krav til deres gennemførelse. Der er stadig komplekse spørgsmål om, hvordan det juridiske grundlag og grænserne for strejkeretten er udformet for at sikre håndhævelsen af medarbejdernes interesser. Arbejdskonflikter, som også omfatter strejker, er imidlertid blevet formet af retslige regler gennem årene. Disse udvikler sig i dialog mellem overenskomstens parter og afspejler behovet for at opretholde social retfærdighed og retfærdige arbejdsvilkår. Det føderale hovedkvarter for politisk uddannelse forklarer, at uden medarbejdernes kollektive pres ville der være ringe bevægelse i forhandlingerne.
Et vigtigt aspekt er nødvendigheden og proportionaliteten af strejkeforanstaltningerne. De strejkende bør fortsætte med at kommunikere med deres kolleger og ledelse for at øge deltagelsen i strejken. Det anbefales at bruge ”strejkeløftet” til at sikre overblik over deltagelse i de respektive faciliteter. I sidste ende handler det om at finde en stemme sammen og forbedre de juridiske og sociale forhold.