Armeniens magtkamp: Kirken forsvarer sig mod statens undertrykkelse!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Religiøs undertrykkelse i Armenien: CSI rapporterer om fængslinger og en forestående konflikt mellem kirke og stat.

Religiöse Repression in Armenien: CSI berichtet von Inhaftierungen und einem drohenden Konflikt zwischen Staat und Kirche.
Religiøs undertrykkelse i Armenien: CSI rapporterer om fængslinger og en forestående konflikt mellem kirke og stat.

Armeniens magtkamp: Kirken forsvarer sig mod statens undertrykkelse!

Tingene ulmer i Armenien: Spændingerne mellem regeringen og den armenske apostoliske kirke når et nyt højdepunkt. Repræsentanter for Christian Solidarity International (CSI) erfarede for nylig, at de ikke kunne få adgang til tilbageholdte gejstlige og medlemmer af denne store kirke. CSI's Joel Veldkamp sagde, at den nuværende situation er "dybt foruroligende", og menneskerettighedssituationen i Armenien kræver nærmere opmærksomhed. CSI's delegation var i Jerevan fra den 13. til den 17. november 2025, hvor de mødtes med religiøse dignitærer og menneskerettighedsadvokater. Møderne fortsatte, men det planlagte besøg hos fængslede kirkerepræsentanter blev hurtigt aflyst af Justitsministeriet - en beslutning, som Veldkamp kritiserede som "ulovlig".

Særligt bekymrende var undertrykkelsen af ​​uafhængige medier, som delegationen var vidne til på ankomstdagen. To podcastere og en journalist er i øjeblikket varetægtsfængslet - en alarmerende udvikling, der bringer pressefriheden i Armenien massivt i fare. Den første "National Prayer Breakfast" i Armenien fandt sted på denne baggrund, men var dårligt besøgt. Kun en repræsentant for den armenske apostoliske kirke, biskop Daniel Findikyan, var til stede, mens der i stigende grad stilles spørgsmålstegn ved Levergens rolle i samfundet.

Stat og kirke: et anspændt forhold

Den armenske apostoliske kirke har en uhyre betydningsfuld rolle i det armenske folks identitet og historie. Forbindelsen mellem kirke og stat er traditionelt tæt i Armenien, hvilket understreger kirkens forfatningsmæssigt anerkendte rolle som "nationalkirke". Denne 권etako-kooptmentalitet, senest forankret under ledelse af premierminister Nikol Pashinyan, er blevet mere og mere en prioritet siden 2018. En planlagt forfatningsreform, der ville fratage kirken dens privilegerede status, forårsager yderligere kontrovers. Pashinyan har tidligere beskæftiget sig med følsomme spørgsmål for kirken - Biskop Garegin II blev offentligt anklaget og opfordrede til gengæld for støtte fra den tidligere præsident Robert Kocharyan.

Tvisterne når i stigende grad personlige dimensioner: Pashinyan anklagede Garegin II for at bryde sit cølibat, mens kirken konfronterer premierministeren med påstande om magtmisbrug. I weekenden for denne eskalering blev ærkebiskop Bagrat Galstanyan arresteret, mistænkt for at planlægge et voldeligt kup mod regeringen. Over 14 andre personer er blevet anholdt i forbindelse med denne beskyldning. Mange steder bringer denne udvikling minderne tilbage om traumet i 1999, hvor højtstående politikere blev myrdet – og usikkerheden vokser.

Globale reaktioner og udsigter

Internationale organisationer som den amerikanske kommission for international religionsfrihed er allerede trådt ind i ringen og opfordrer til løsladelse af de fængslede præster. John Eibner fra CSI understregede også vigtigheden af ​​"det schweiziske fredsinitiativ for Nagorno-Karabakh". I en anden appel appellerede han til det internationale samfund om at stå op for kirkemedlemmer og journalister. Eibner gjorde det også klart, at bekymringen hos de armenske menneskerettighedsorganisationer, der dokumenterer instrumentaliseringen af ​​retsvæsenet, er af central betydning.

Situationen i Armenien er fortsat fastlåst. Politiske og sociale spændinger kan bringe landet til randen af ​​geopolitisk ustabilitet. Planen er at afholde EU-topmødet i Armenien om to år – spørgsmålet er under hvilke forhold og hvilke ændringer der kan ske til den tid. Kløften mellem institutionelle aktører og civilsamfundet kan spille en afgørende rolle for landets fremtid.