Fokus på europæiske traktater: SVP advarer mod tab af suverænitet!

Fokus på europæiske traktater: SVP advarer mod tab af suverænitet!

I gårsdagens "Arena"-udsendelse var der en heftig diskussion om de nye kontrakter med EU. Mens SVP tydeligt talte imod den juridiske overtagelse, så repræsentanterne for FDP og centret de nye regler som et skridt i retning af større retssikkerhed. SP roste derimod særligt den sikre lønsikring, der er forankret i den nye overenskomst. Schweizerne har ventet på detaljerede oplysninger om disse EU-aftaler siden december 2022, men indtil videre har kun en håndfuld parlamentarikere haft adgang til lovteksterne. Det førte til en vis uro blandt politikere og befolkning. Nau.ch rapporterer, at utilfredsheden fra SVP-landsråd Franz Grüter, som kritiserede de nye regler hårdt, var i rummet. Han understregede, at EU dikterede reglerne for Schweiz og dermed underminerede traditionelle schweiziske standarder.

SVP's modstand deles dog ikke af alle. Elisabeth Schneider-Schneiter fra centeret afviste SVP's bekymringer og forklarede, at det var en omfattende juridisk ramme, der omfattede fem eksisterende og tre nye aftaler. FDP Statsråd Matthias Michel understregede, at Schweiz har en særstilling, og at de nye kontrakter er skræddersyede. Han afviste bestemt beskyldningerne om underkastelse og betragtede voldgiftsdomstolen som et instrument, der ville give Schweiz mere suverænitet. I modsætning til Grüters bekymringer, ser Michel voldgiftsretten som en fordel, der i sidste ende kommer schweiziske virksomheder til gode.

Foranstaltninger til beskyttelse af lønningerne

Et andet centralt punkt i diskussionen var beskyttelsen af ​​schweiziske lønninger i forbindelse med de nye EU-traktater. Forbundsrådmand Guy Parmelin præsenterede en plan, der sigter mod 14 foranstaltninger til at beskytte lønningerne såvel som tidligere. Arbejdsmarkedets parter har finjusteret disse foranstaltninger i flere måneder for at sikre, at reglerne, især for EU-virksomheder, der sender ansatte til Schweiz, ikke pålægger indenlandske virksomheder nye byrder. Parmelin gjorde det klart, at en foranstaltning til beskyttelse mod afskedigelse også foreslås af Forbundsrådet. Der er dog stadig nogle punkter, hvor der er uenighed.

De nyligt kategoriserede tiltag omfatter blandt andet en reduktion af forhåndsvarslingsperioden for EU-tjenesteudbydere fra 8 til 4 dage og indførelse af en central, automatiseret indberetningsprocedure for EU-virksomheder. Nye krav til offentlige kontrakter, der kræver dokumentation for løn- og arbejdsvilkår, er også inkluderet. Den Berner Avis understreger, at hovedfokus vil være på at sikre serviceforbud som en sanktion mod løndumping.

Elmarkedet og bilaterale relationer

Et andet aspekt, der blev behandlet i "Arenaen", er den kontroversielle elaftale. SPs vicepræsident David Roth udtrykte bekymring for, at det kunne føre til "pseudokonkurrence" og drive elpriserne op. Formand for De Grønne, Lisa Mazzone, imødegik dette ved at sige, at aftalen havde stor betydning for energiomstillingen og netstabiliteten.

I baggrunden ses Bilaterals III, som igen har fået fart på efter de fejlslagne forhandlinger om rammeaftalen. Disse nye kontrakter indeholder ikke kun regler om fri bevægelighed for mennesker og fødevaresikkerhed, men også specifikke tilpasninger for Schweiz i lønbeskyttelses- og migrationspolitikken. En ekspertdiskussion om fordelene ved Bilateral III sammenlignet med de afbrudte forhandlinger viser, at Schweiz viste en god hånd i forhandlingerne, og mange af dets særlige træk blev bevaret. SME.admin.ch rapporterer, at yderligere forhandlinger vil sigte mod at fokusere på de lokale leveomkostninger og at opnå en fælles forståelse af overførsel af rettigheder uden automatisme.

Diskussionen i arenaen viste tydeligt, at Schweiz står over for store udfordringer. Meningerne om de nye EU-traktater, lønbeskyttelse og Schweiz' rolle i europæisk sammenhæng varierer meget. Det er nu op til politikerne at bygge bro over disse forskelle og finde en farbar vej fremad.