Synkende kuttere i Rostock: Byer i økonomisk alarmberedskab!

Synkende kuttere i Rostock: Byer i økonomisk alarmberedskab!

I Mecklenburg-Vorpommern volder gamle fiskerbåde stigende problemer for byer og samfund. Disse tidligere arbejdsheste synker i stigende grad i havnen eller ved deres kajer, hvilket giver økonomiske problemer for de ansvarlige. Situationen spidser især til i Rostock, hvor der ifølge en aktuel undersøgelse fra det tyske presseagentur (dpa) er en bekymrende tendens. Rostocks havnekaptajn, Falk Zachau, talte om otte hændelser i de sidste fem år, der skyldtes aldersrelateret slitage og dårlig vedligeholdelse. "Luna Rossa", der igen gav problemer i slutningen af ​​juli 2023, er særligt mærkbar.

Men det er ikke kun Rostock-havnen, der står over for disse udfordringer. Ulykker er også registreret i Greifswald og Stralsund. Et eksempel er "Nordland III", som sank i 2023, og hvis bjærgning kan koste anslået en halv million euro. En juridisk strid brød ud mellem byen og staten, som førte til den højere administrative domstol. I Stralsund skulle ”Rudolf Virchow” sikres efter driftsmateriel kom i vandet. Håndtering af sådanne vrag kompliceres af reglerne og reglerne for ophugning af forfaldne skibe.

Ulykker og deres årsager

De nedsænkede kuttere er normalt ikke længere sødygtige og er ofte blevet omdannet til snackbarer. Men ansvaret ligger ikke kun hos havnemyndighederne, men også hos ejerne af disse skibe, som står for vedligeholdelse og eventuel bortskaffelse. Interessant nok er mange af disse gamle skibe ikke registreret i det officielle skibsregister, hvilket gør deres korrekte fjernelse vanskelig. Schwerins økonomi- og transportministerium planlægger nu at revidere statens havneregler for at give havnemyndighederne udvidede beføjelser, muligvis også til fjernelse af sunkne skibe.

Særligt bekymrende er faren ved vragene. Ifølge eksperterne kan potentielle miljørisici fra sunkne skibsvrag have alvorlige konsekvenser for havmiljøet. Ifølge Federal Environment Agency udgør adskillige gamle vrag rundt om i verden, ofte fra Anden Verdenskrig, en trussel. Nogle er potentielt farlige, fordi de stadig indeholder brændstof og andre forurenende stoffer. En enkelt utæthed fra sådan et vrag kan forurene op til en million liter vand.

Fremtidsudsigter

Havnemyndighederne står derfor over for en kæmpe opgave. Rostocks havnekaptajn Zachau kritiserer ikke kun manglen på muligheder for at ophugge skrantende skibe, men opfordrer også til hastelovgivningsforanstaltninger for at forbedre situationen. Inden retsgrundlaget skabes, er byerne imidlertid fortsat afhængige af initiativ fra skibsejere, som ofte ikke opfylder deres forpligtelser tilstrækkeligt. Presset for at finde løsninger her vokser hurtigt.

Samlet set viser situationen i Mecklenburg-Vorpommern, at kombinationen af ​​forældede skibe og utilstrækkelige juridiske rammer udgør betydelige udfordringer for havneselskaber. De kommende ændringer af de eksisterende regler kan være et første skridt i den rigtige retning, men det er stadig uvist, om de rent faktisk vil blive implementeret effektivt.