Forskere udforsker Weißwassers industrielle fremtid og fortid

Forskere udforsker Weißwassers industrielle fremtid og fortid

Et spændende forskningsprojekt foregår i øjeblikket i Weißwasser, en by, der engang strålede af glasindustriens pragt. Forskere fra universitetet i Greifswald tog ud på en rejse for at udforske fortiden og fremtiden for dette område. The Voices from the Periphery-projektet har til formål at udforske, hvad der adskiller og forbinder denne region fra lignende byer i Storbritannien. Fokus er især på industrihistorien og de lokale beboeres livshistorier.

Projektlederen Dr. Andyräder, forskningsassistent ved Institut for Politisk og Kommunikationsvidenskab, leder diskussionerne med borgerne i Weißwasser. Næste onsdag afholdes en "fortællecafé", hvor beboerne får mulighed for at dele deres minder og indtryk af byens transformation. Folk født før 1970, som oplevede udviklingen i Weißwasser før og efter genforeningen, inviteres. Indledende drøftelser har allerede vist, at borgerne trods den industrielle tilbagegang kan fortælle positive ting om deres tid. Den demografiske ændring kan dog ikke overses: Siden Murens fald har byen mistet over 20.000 indbyggere og er nu kun hjemsted for omkring 15.000 mennesker.

Den industrielle fortid

Valget af Weißwasser som forskningssted er ikke tilfældigt. I det 19. århundrede var byen et pulserende centrum for den europæiske glasindustri. Over 75 % af beboerne tjente til livets ophold i glasindustrien. Selv i dag hædres glassets historiske betydning i regionen, blandt andet i Weißwasser-glasmuseet, der beskæftiger sig med økonomiske, sociale og kunsthistoriske aspekter.

Formgivningen og forarbejdningen af ​​glas har undergået betydelige ændringer som følge af den industrielle revolution. Innovatorer som Otto Schott og Ernst Abbe lagde grundlaget for moderne glasteknologi i Jena, og Friedrich Siemens opfandt karovnen, som muliggjorde kontinuerlig produktion. Muskau-folden viste sig at være en ideel placering, takket være de geologiske forhold, der muliggjorde udvinding af råmaterialer som brunkul og kvartssand. I begyndelsen af ​​det 20. århundrede var der elleve glasværker i regionen og op til 47 andre i det omkringliggende område, hvilket yderligere stimulerede det økonomiske boom.

Et kig ind i fremtiden

Det langsigtede mål for forskningsprojektet, der startede i 2022 og forventes afsluttet i 2027, er at bruge høringer og interviews med beboere til i fællesskab at udvikle en bedre forståelse af byens identitet. Samtalerne med borgerne vil blive fulgt op af individuelle interviews og en medieanalyse. Den tyske forskningsfond (DFG) og forskellige britiske institutioner støtter projektet. I øjeblikket har projektgruppen allerede afsluttet drøftelser i Lauchhammer og er halvvejs i Eisenhüttenstadt, og nu er Weißwasser på dagsordenen.

Udfordringerne skal ikke undervurderes. Nedgangen i den engang blomstrende atomindustri kræver nye ideer og alternativer for at gøre byen egnet til fremtiden. Beboernes historier kunne være med til at finde en vej frem, som byen har hårdt brug for.

Som et tilbageblik på Weißwassers glorværdige industrihistorie viser, kan anerkendelse af ens egen fortid og udveksling mellem borgere være nøglen til succesfuldt at mestre fremtidige udfordringer. Det er stadig spændende at se, hvilke indsigter der kommer ud af projektet "Stemmer fra periferien".

For mere information om glasbyen Weißwasser og dens historie, besøg Weißwasser Glasmuseum eller udforsk de mange publikationer om glasindustrien, der omhandler denne vigtige æra. Oplysninger om dette kan findes på sächsische.de, saxorum og iku-sachsen.