MV Plan 2035: Fagforeninger kræver fair løn for en bedre fremtid!
Fagforeninger og delstatsregeringen i MV styrker økonomien og infrastrukturen i MV Plan 2035. Investeringer i uddannelse og digitalisering.

MV Plan 2035: Fagforeninger kræver fair løn for en bedre fremtid!
Der er i øjeblikket meget på spil i Mecklenburg-Vorpommern: implementeringen af MV-planen, et stort investeringstrin fra delstatsregeringens side og fagforeningernes aktive involvering i denne proces. Formand for det tyske fagforeningsforbund (DGB) Nord, Laura Pooth, glæder sig over dette initiativ og understreger, hvor afgørende overenskomstmæssige investeringer er for at styrke det gode arbejde i landet. "Offentlige kontrakter bør absolut være bundet til fair løn og jobs bæredygtighed," understreger hun og kræver, at der ikke skal indgå mere end to underleverandører i kontrakter med byggebranchen for at opretholde overenskomsterne.
En væsentlig del af investeringerne vil flyde ind i infrastruktur, især i skoler, daginstitutioner, universiteter og intern sikkerhed. Pooth ser dette som en mulighed for bæredygtigt at styrke Mecklenburg-Vorpommerns infrastruktur ved at renovere og digitalisere eksisterende bygninger.
MV-planen 2035: En guide for fremtiden
Premierminister Manuela Schwesig forventer, at den føderale regerings særlige fond, begavet med 500 milliarder euro, vil give positive impulser til statens økonomi. Omkring 100 milliarder euro skal gå til forbundsstaterne, hvor Mecklenburg-Vorpommern kan modtage omkring to milliarder euro. Dette er en del af den annoncerede MV-plan 2035, som har til formål at samle de tilgængelige midler og tilpasse dem til prioriteterne for den fremtidige føderale regering.
"Investeringerne vil ikke kun påvirke veje og broer, men også vores daginstitutioner, skoler og hospitaler samt digitalisering," sagde Schwesig. Ikke desto mindre er der kritikerøster, især fra AfD, der betegner MV-planen som urealistisk og frygter, at den vil vække falske forventninger.
Økonomisk udvikling og udfordringer
På trods af disse udfordringer var økonomien i Mecklenburg-Vorpommern i stand til at vokse med 1,3 procent i 2024, hvilket repræsenterer den højeste vækst ved siden af Hamborg. Men samtidig står landet over for demografiske forandringer. Over de næste fem år forventes antallet af beskæftigede at falde med omkring 60.000. Hvert år forlader omkring 24.000 medarbejdere arbejdsmarkedet, mens kun omkring 11.000 kommer ind. Det gør et målrettet videreuddannelsesinitiativ væsentligt.
Delstatsregeringen, Federal Employment Agency og kamrene arbejder sammen om at skabe et centralt kontaktpunkt for erhvervsuddannelse for at bekæmpe den vedvarende mangel på kvalificeret arbejdskraft og støtte medarbejdere i disse svære tider. Pooth sagde: "Veltuddannede arbejdere er nøglen til at transformere vores økonomi."
Samlet set kan det ses, at omfattende investeringer og målrettede uddannelsestiltag lægger grundlaget for bæredygtig udvikling i Mecklenburg-Vorpommern. Alle involverede er forpligtet til at overvinde de kommende udfordringer og styrke landet bæredygtigt.