Luftkvalitet i Rostock: Alarmerende fine støvniveauer på Holbein-Platz!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Luftkvaliteten i Rostock den 17. januar 2026: aktuelle værdier for fint støv, nitrogendioxid og ozon, deres virkninger og anbefalinger.

Die Luftqualität in Rostock am 17.01.2026: aktuelle Feinstaub-, Stickstoffdioxid- und Ozonwerte, deren Auswirkungen und Empfehlungen.
Luftkvaliteten i Rostock den 17. januar 2026: aktuelle værdier for fint støv, nitrogendioxid og ozon, deres virkninger og anbefalinger.

Luftkvalitet i Rostock: Alarmerende fine støvniveauer på Holbein-Platz!

I Rostock vil den aktuelle luftkvalitet være et samtaleemne den 17. januar 2026. Værdierne for fint støv (PM10), nitrogendioxid og ozon overvåges på målestationen ved Holbein-Platz. Dette viser, at grænseværdien for PM10 på 50 partikler pr. kubikmeter i luften ofte overskrides. Højt Østersøavisen Denne værdi kan overskrides op til 35 gange om året, hvilket ikke nødvendigvis gør situationen bedre for beboerne. Hvis niveauet af fint støv stiger til "dårlige" eller endda "meget dårlige" niveauer, er det tilrådeligt for følsomme personer at opholde sig udenfor så meget som muligt.

Hvordan ser det helt præcist ud, når luftkvaliteten er klassificeret som "moderat" eller "dårlig"? Luften er allerede klassificeret som meget dårlig, hvis nitrogendioxidværdien er over 200 μg/m³. Selvom der ikke forventes nogen umiddelbare farer for formodet raske mennesker, øges sundhedsbyrden for mennesker med luftvejssygdomme markant. Der var også høj støj i EU Føderale Miljøagentur omkring 240.000 for tidlige dødsfald på grund af partikler. Et alarmerende signal, der ikke vedrører nogen af ​​os?

Årsager til fin støvforurening

Hvad er hovedårsagerne til fint støv? Her spiller menneskelige aktiviteter en stor rolle. En af årsagerne er vejtrafikken, som er fremtrædende i storbyområder. Men det er ikke kun biler, der giver dårlig luft: El- og fjernvarmeværker, brændeovne og affaldsforbrændingsanlæg bidrager også til forurening. Naturlige kilder som vulkanudbrud og skovbrande kan også spille en rolle, men gerningsmændene findes primært i byområder. Føderale Miljøagentur påpeger, at emissioner fra landbruget, især fra husdyrhold, er en væsentlig kilde til sekundære partikler.

En international sammenligning viser en positiv tendens: I det sidste årti af det 20. århundrede faldt partikelemissionerne drastisk, selvom faldet er gået i stå siden da. På trods af alle anstrengelser er der behov for nye foranstaltninger for yderligere at reducere PM-forureningen. Dette er den eneste måde at forbedre luftkvaliteten på bæredygtigt.

Sundhedseffekter af luftforurening

Et alvorligt problem er de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening, især gasser som nitrogendioxid og ozon samt fine partikler. Disse kommer ind i luftvejene og kan føre til alvorlige sygdomme som åndenød, kronisk hoste og endda et forkortet liv. Højt Forbundskontoret for miljø Alene i Schweiz er der over 2.300 for tidlige dødsfald hvert år på grund af luftforurening. En række tal, der viser os læger en stor udfordring.

Derudover er der omkring 14.000 indlæggelser hvert år på grund af sygdomme forårsaget af luftforurenende stoffer. Dette er en rigtig hammer! Den økonomiske skade forårsaget af disse sundhedsforanstaltninger beløber sig til omkring 7 milliarder francs årligt i Schweiz. Det er så meget desto vigtigere, at der ikke kun træffes foranstaltninger for at forbedre luftkvaliteten, men at der også er mærkbare positive effekter på sundheden.

Afslutningsvis har luftkvalitet klart en direkte indvirkning på vores sundhed. Vi skal som samfund se udfordringerne i øjnene, ud af bilen og være mere opmærksomme på vores miljø – for det holder os i live!