Reformation og medier: Hvordan trykning og sociale medier ændrer verden
Den 31. oktober 2025 diskuterede eksperter i Hameln medierevolutionerne inden for print og sociale medier, deres indflydelse på samfundet og kirken.

Reformation og medier: Hvordan trykning og sociale medier ændrer verden
I fredags fandt en spændende reformationsreception sted i Martin Luther Kirken i Hameln, som tiltrak mange interesserede borgere. Superintendent Dr. Stephan Vasel åbnede begivenheden med et kig på de dybtgående ændringer, som print og sociale medier medfører i vores samfund. Vasel understregede, hvor afgørende trykpressen var for uddannelsesbevægelsen og formidlingen af reformatoriske tekster. Mellem 1454 og 1500 blev der trykt imponerende 12 millioner bøger, hvilket forårsagede en veritabel medierevolution. Men der var også en mørk side: trykkeriet indledte en af de mest brutale faser i historien, som kom til udtryk i den systematiske hekseforfølgelse, stærkt drevet af værker som Heinrich Kramers "Hexenhammer" fra slutningen af 1480'erne.
Selve bogen blev, som vi nu ved, en nøglefaktor i den organiserede heksejagt, der forfulgte omkring 90.000 mennesker mellem 1450 og 1750 og kostede omkring 45.000 mennesker livet. En undersøgelse foretaget af Santa Fe Institute viser, at trykpressen i høj grad øgede intensiteten og spredningen af disse forfølgelser. Den pludselige, brutale bølge af heksejagt var meget mere udtalt i denne periode end i tidligere århundreder, og manualen Malleus maleficarum gav klare instruktioner om heksejagt.
De sociale mediers udfordring
Som en del af arrangementet talte pastor Anne Mirjam Walter om kirkens relevans for yngre generationer i alderen 14 til 45. Hun baserede sine argumenter på en aktuel EKD-undersøgelse og præsenterede det digitale projekt "BASIS:KIRCHE", som inkluderer rapporter på YouTube. En af de største udfordringer er, at seerne ofte klikker væk fra religiøse emner, et fænomen drevet af sociale mediers algoritmer. Løsningen kunne ligge i en subtil placering af budskaber som "elsk din næste" for at fange den unge målgruppes interesse.
Et yderligere aspekt af receptionen var diskussionen om kunstig intelligenss rolle i samfundsledelse. Vigtigheden af at handle aktivt mod hadekommentarer blev understreget. Dewezets chefredaktør Thomas Thimm understregede, at 2007 markerede et vendepunkt i medielandskabet med introduktionen af iPhone. Ikke desto mindre står medierne over for nye udfordringer i dag: AI-forfalskninger udgør trusler såsom falske nyheder eller stemmer, der skal tages alvorligt.
Kritik af sociale medier
En spids del af diskussionen var, hvordan man håndterer hadefulde ytringer, hvor Thimm foreslog at genoverveje kommentarfunktionerne. Dette kan føre til, at teknologivirksomheder i høj grad kontrollerer platformene og pålægger sanktioner. Opfordringen til kildekritik var et centralt budskab i Thimms tale, hvor han slog til lyd for, at tillid til uddannede journalister fortsat er afgørende – ”medie er jo ikke det samme som journalistik”. Arrangementet interesserede mange mennesker, og de besøgende udvekslede entusiastisk ideer om de emner, der blev rejst ved barborde, for her er meget op til os: Hvordan former vi vores medieverden i dag og i fremtiden?