Fra stilhed til lyd: Tobias Fischers rejse med cochleaimplantatet

Fra stilhed til lyd: Tobias Fischers rejse med cochleaimplantatet

Tobias Fischer er et eksempel på håb og vedholdenhed. Han mistede hørelsen, da han var blot fire år gammel på grund af bakteriel meningitis, en tilstand, der kan forårsage betydeligt høretab hos børn. Højt haz.de Den 14. juni 1988 var han det første barn i Europa, der modtog et cochleaimplantat (CI) på Hannover Medical School (MHH). Operationen, som blev udført af professor Ernst Lehnhardt, markerede begyndelsen på en ny fase i Tobias' liv. Efter blot fem uger kunne han høre med en taleprocessor.

Tobias' historie er et fyrtårn for mange, fordi han ikke alene overkom udfordringen med at være døv, men han bor nu i Wien som systemingeniør i rumfartsindustrien. På trods af de første bekymringer, som hans forældre havde efter diagnosen, ledte de efter løsninger. Til sidst kontaktede hans mor MHH, hvor professor Lehnhardt ledte efter egnede patienter.

Udfordringer og fremskridt

Det er bemærkelsesværdigt, at Tobias havde svært ved at bevare sin tale før operationen. Han var ofte stille og tilbagetrukket. Takket være særlig støtte, som omfattede høretræning og taleterapi, var han i stand til at genvinde sine sproglige færdigheder. Han gik også i en almindelig børnehave og valgte en almindelig skole, mens han afviste tilbud til døveskoler. Dette viser, hvor vigtigt det er, at berørte børn får mulighed for at lære på en integrerende måde.

Selv efter den første vellykkede implantation bragte livet nye udfordringer for Tobias. I 2007 modtog han endnu et cochleaimplantat, som gav ham nye høremuligheder, men som også gav en række nye udfordringer. Han beskriver oplevelsen af ​​ikke at høre så svær at forstå, og han sover nat efter nat uden sin lydprocessor.

Vigtigheden af ​​tidlig indsats

Tobias' sygdomshistorie illustrerer vigtigheden af ​​hurtig diagnose og hurtig cochlear implantation efter meningitis. Højt hearbetter.medel.com Op til 30 % af patienterne er ramt efter pneumokok meningitis. Hurtig CI-tilførsel er afgørende for at beskytte hørelsen, da forsinket behandling på grund af fibrose eller ossifikation af cochlea reducerer chancerne for audiologisk succes.

Et andet eksempel viser, hvor afgørende kvaliteten af ​​den tidlige indsats er. Tilfældet med Isabella W., der blev blind efter pneumokok-meningitis, illustrerer udfordringerne. Efter fire år med ubemærket høretab fik hun endelig udstyret et cochleaimplantat med en speciel kort elektrode, hvilket førte til positive høreresultater. Studier viser, at tidlige indgreb kan forbedre audiologiske resultater væsentligt.

Tobias Fischer og lignende succeser er ikke kun personlige triumfer, men også et incitament for medicinske institutioner til fortsat at stole på tidlige medicinske indgreb. Målet om at gøre hørelsen mulig igen og sikre social deltagelse for berørte børn er fortsat en udfordring for samfundet som helhed, som skal mestres.