41-årig dømt: 5.000 euro i borgerpenge ulovligt indsamlet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Lingen District Court dømmer kvinde for bedrageri med borgerydelser; 5.000 euro blev ulovligt indsamlet og opdaget digitalt.

Amtsgericht Lingen verurteilt Frau wegen Betrugs beim Bürgergeld; 5.000 Euro unrechtmäßig kassiert und digital aufgedeckt.
Lingen District Court dømmer kvinde for bedrageri med borgerydelser; 5.000 euro blev ulovligt indsamlet og opdaget digitalt.

41-årig dømt: 5.000 euro i borgerpenge ulovligt indsamlet!

En 41-årig fra Lingen må finde sig i at stå bag svenske gardiner de næste 22 måneder. Byretten dømte kvinden for bedrageri, efter hun med urette modtog omkring 5.000 euro i borgerydelse. Dette blev muliggjort af en digital datasammenligning fra arbejdsformidlingen, som i sidste ende afslørede kvindens lyssky adfærd. Statsadvokaten tog sagen alvorligt og rejste tiltale på baggrund af de omfattende undersøgelser, som hovedtoldkontoret i Osnabrück har foretaget.

Hvad var der præcis sket? Kvinden havde forsømt at informere sit jobcenter om, at hendes partner havde takket ja til et nyt job siden maj 2023. Desuden har hun ikke informeret myndighederne om, at han modtog dagpenge. Det er formentlig et klart brud på pligten, for som repræsentant for sit behovsfællesskab var hun forpligtet til at indberette eventuelle ændringer. Göttingen-distriktet forsøgte endda at betale færre penge, end kvinden havde ret til, men socialdomstolen i Hildesheim så det anderledes.

En omstændighed med yderligere dimensioner

Bekymringer om borgerhjælpssvig er ikke ny. Ifølge en rapport i Süddeutsche Zeitung har det føderale arbejdsformidlingskontor allerede indledt 293 nye sager mod mistænkte svindlere og afsluttet 320 sager i august 2023. Der blev rejst strafferetlige anklager i 151 sager. Disse tal viser en markant stigning i forhold til året før, hvilket tyder på, at der er et problematisk antal uanmeldte sager. Det, der er særligt slående, er de forskellige mekanismer, som kriminelle bander i Tyskland bruger til at udnytte den sociale ydelsesstruktur.

Især migranter fra Østeuropa er i trådkorset for sådanne rænkespil. De bliver ofte lokket ind i substandard boliger med forfalskede dokumenter og efter en kort periode med rekruttering. De har ofte kun de penge, de tjener ved illegalt arbejde, mens resten af ​​de sociale ydelser opkræves af banderne efter ”rip-off”-princippet. Ifølge WDR er denne praksis bekymrende, fordi jobcentre ofte ikke har nok personale til fuldt ud at gennemgå alle ansøgninger.

Indsigt i et komplekst problem

Selvom de berørte generelt nyder juridisk status som ansatte, med en ansættelseskontrakt og registreringsadresse, er omstændighederne i deres liv ofte alt andet end behagelige. I junglen af ​​forventninger og krav forbliver mange kriminelle adfærd uopdaget den dag i dag. Arbejdsformidlingen er i de fleste tilfælde tvunget til at betale, hvis de fremlagte dokumenter beviser et krav. Et system designet til at støtte mennesker i nød er i stigende grad målet for svindel.

Sagen om den 41-årige er blot ét eksempel på et vidtrækkende problem, der løber gennem strukturen af ​​borgernes penge. Både myndighederne og svindlerne har deres egne historier, som ofte er svære at forene. "Jagsæsonen" for svindlere er begyndt, selvom usikkerheden og usikkerheden i det sociale væv består.

I en tid, hvor borgernes penge er et centralt emne i den politiske debat, kunne denne sag ikke være mere passende til at belyse de igangværende problemer. Tilbage står spørgsmålet: Hvad gøres der for at forhindre sådanne svindelsager i fremtiden?

For mere information om dette emne kan du læse artiklen på NDR, sydtyskere samt WDR læse op.