Holocaust-overlevende Eva Erbens livsfilosofi: Lykke trods traumer

Holocaust-overlevende Eva Erbens livsfilosofi: Lykke trods traumer

Vi har alle historier at fortælle, men nogle er mere bevægende end andre. Eva Erben, en imponerende 95-årig Holocaust-overlevende, delte for nylig sin bemærkelsesværdige livsrejse på en rejse til Jerusalem. På trods af de forfærdelige omstændigheder, hun oplevede som barn, herunder drabet på hele sin familie af nazisterne og en 700 kilometer lang dødsmarch, beskriver hun sig selv som en glad kvinde. "Jeg lærte at leve livet positivt," siger hun, og hendes filosofi bringer lys til de mørkeste afkroge af menneskets eksistens. På denne måde afslører hun et stykke af sin sjæl, mens hun udveksler ideer med andre overlevende ved Yad Vashem Holocaust-mindesmærket. I dette følelsesmæssige miljø er hendes budskab direkte: livet er ikke kun det, vi lider, men også hvordan vi reagerer på det.

Erben lægger vægt på en filosofi om at overvinde, inspireret af Friedrich Nietzsche. "Vi er nødt til at ignorere skæbnens slag og værdsætte de smukke ting i livet," siger hun og citerer venskab og blomsternes skønhed. Hendes livsvisdom er ikke kun personlige strategier, men også instruktioner til enhver, der ønsker at gøre sig gældende i svære tider. Vedholdenhed, tolerance og accept af livets ufuldkommenhed er centrale motiver i hendes tænkning. Hun har en særlig anbefaling i ærmet: Rudyard Kiplings digt "If", som gav hende trøst i hendes hårdeste øjeblikke.

Familien som en kilde til styrke i mørke tider

De temaer, som Erben tager op, er en del af et større billede, der viser det jødiske samfund under Shoah. Den nye 2025-2026-kalender fra Yad Vashem-samlingen, med titlen "Den jødiske familie under Shoah: Artefakter fra Yad Vashem-samlingen", fremhæver skrøbeligheden af ​​familiebånd under det nazistiske regime. Faktisk var den jødiske familiestruktur hårdt ramt og fuldstændig opløst mange steder. På trods af alle odds forsøgte jøder at bevare familiens sammenhængskraft. Disse bånd var ikke kun en kilde til trøst, men også en hjørnesten i deres identitet. De artefakter, der er illustreret i kalenderen, er mere end blot objekter; de er trøstende påmindelser om kærlige gestus og symboliserer smertefulde adskillelser.

At registrere millioner af navne fra fortiden er en central opgave for mindesmærket. Mange af navnene er endnu ikke identificeret og venter på at blive tilføjet databasen. Siden 2004 har Yad Vashems navnedatabase registreret næsten tre millioner dokumenterede ofre. Shoah Victims’ Names Recovery Project er et initiativ, der har til formål at færdiggøre disse navne og opmuntre familier til at engagere sig i deres forfædres minder. Mange af disse personer blev evakueret til de centrale dele af USSR under Operation Barbarossa, og de forfærdelige omstændigheder i denne periode omhandler også skæbnen for tusinder, som ofte er blevet glemt.

Hukommelse som en levende forbindelse

Yad Vashem stræber ikke kun efter at bevare historiske fakta, men fremmer også hukommelse og bevidsthed i det jødiske folk. Nobelprisvinderen prof. Elie Wiesel fremhævede vigtigheden af ​​databasen: den forbinder de levende med de døde og er en central del af den kollektive hukommelse. Den igangværende digitalisering af navne og historier er ikke kun en udfordring, men en kilde til trøst og identitet for mange efterladte og deres familier.

I en tid, hvor vi fortsætter med at fortælle vores historier, lærer Eva Erben os, at det ikke kun handler om, hvad der skete med os, men hvordan vi håndterer den historie. Hendes rejse er et levende vidnesbyrd om, at selv i det dybeste mørke kan der eksistere en gnist af håb og lykke. Vigtigheden af ​​at huske sine rødder, men også at forme fremtiden med et smil, er noget, vi måske kan lære af denne bemærkelsesværdige kvindes urokkelige livsglæde.