Fagforeninger opfordrer til en ændring af overenskomstforhandlingerne: Osnabrück står sammen om rettigheder!
Den 5. juli 2025 mødtes 50 delegerede i Osnabrück for at diskutere fremtidige fagforeningsprioriteter og ændringer i overenskomstforhandlinger.

Fagforeninger opfordrer til en ændring af overenskomstforhandlingerne: Osnabrück står sammen om rettigheder!
Konferencen for DGB-medlemsforbundene, som samlede 50 delegerede, fokuserede på vigtige emner og den fremtidige retning i Osnabrück og omegn. Under ledelse af Nicole Verlage, administrerende direktør for regionen Osnabrück – Emsland – Grafschaft Bentheim, blev der sat centrale prioriteter for de kommende år. Også formanden for arbejdsformidlingen i Osnabrück, Tina Heliosch, deltog i arrangementet i Haus Rahenkamp med en velkomsttale. Hun fremhævede fagforeningernes rolle som uundværlige partnere på området for arbejdsmarkedsforhold og fremhævede vigtigheden af færdigheder.
Stefan Kurzel, bestyrelsesmedlem i DGB, fandt klare ord, da han fordømte den aktuelle politiske udvikling. Ifølge ham skal truslen fra ekstreme højrefløjsbevægelser ikke undervurderes. Han advarede kraftigt om den mulige negative indvirkning af disse tendenser på retfærdige arbejdsvilkår og demokratiske principper. Deltagerne på konferencen besluttede at forene sig bag kravet om en ændring af overenskomstforhandlingerne og at tage hårdt fat mod angreb på strejkeretten og 8-timersdagen.
Valg og sammenhold for arbejdernes rettigheder
Nils Bielkone blev valgt som formand for byforeningen, mens Lars Völkel overtog roret i kredsforeningen. Begge kandidater understregede deres stærke engagement i arbejdernes rettigheder i deres taler. Teamet er fast besluttet på at være en stemme for medarbejderne og højlydt repræsentere deres interesser.
I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at strejker, især inden for offentlige serviceområder som jernbaner, daginstitutioner og klinikker, kan have vidtrækkende konsekvenser for den brede offentlighed. Som understreget på DGB's hjemmeside skal arbejdende folk ofte finde løsninger, når faciliteter som daginstitutioner strejker eller tog stopper med at køre. Sådanne forstyrrelser bidrager til, at kritiske sundhedsoperationer kan bringes i fare. Politiske røster efterlyser derfor længere opsigelsesfrister og obligatoriske voldgiftsprocedurer, men fagforeningerne ser det som en indskrænkning i strejkeretten, som er indskrevet i grundloven.
Lovlige rammer for strejker
Som Haufe-platformen forklarer i detaljer, er der strenge lovkrav for en lovlig strejke. Strejken skal organiseres af en fagforening og må ikke krænke nogen juridiske forpligtelser såsom fredsforpligtelser. Derudover skal den sigte mod mål, der kan overenskomstreguleres, og proportionaliteten skal opretholdes. Især på området for offentlige ydelser er implementeringen af nødberedskab essentiel, hvilket fagforeningerne også respekterer. Det betyder dog ikke, at medarbejdernes rettigheder kan stå tilbage.
Den nuværende situation illustrerer endnu en gang, hvor omskiftelige tider er for medarbejdere og fagforeninger. I betragtning af de udfordringer, som politiske strømninger og sociale spændinger udgør, er forpligtelsen til arbejdstagernes rettigheder fortsat central for at sikre retfærdige og konkurrencedygtige arbejdsvilkår.