Fagforeninger på vej: fredskonference som et vendepunkt i Salzgitter

Fagforeninger på vej: fredskonference som et vendepunkt i Salzgitter

Som et tegn på forandring og solidaritet fandt den tredje "Fagforeningskonference for fred" sted i midten af ​​juli i den fuldt besatte fagforeningsbygning i Salzgitter. Arrangeret af Rosa Luxemburg Fonden og IG Metall Salzgitter-Peine tiltrak arrangementet omkring 250 engagerede unge deltagere på stedet, mens over 1.000 interesserede fulgte streamen. Denne konference blev set som et vigtigt mødested for fagforeningsdebat og vejledning, især på tidspunkter, hvor sociale og samfundsmæssige spændinger er stigende.

Konferencens hovedtema var den progressive militarisering af samfundet, som er steget de sidste tre år. Flere og flere udtrykte kritik af reklamernes indflydelse på hverdagen og de dermed forbundne konsekvenser for velfærdssamfundet. Ver.di cheføkonom Dierk Hirschel påpegede, at finansieringen af ​​oprustning har mærkbare negative effekter ikke kun i uddannelsesinstitutioner, men også i offentlige tjenester. I et klima af opofrelse kræver arbejdsgiverne lønnedgang og forlænget arbejdstid, hvilket øger medarbejdernes bekymring yderligere.

Konflikter og sociale præstationer

Et centralt emne var også diskussionen om fordelingskonflikter og angreb på arbejdstager- og fagforeningsrettigheder. Konferencen viste, at den voksende trussel om krig er resultatet af kapitalismens systemiske krise. Ingar Solty fra Rosa-Luxemburg-Stiftung forklarede den komplekse krisedynamik, der strækker sig på tværs af forskellige sociale og økonomiske niveauer. Denne indsigt fremhævede behovet for, at fagforeninger aktivt behandler spørgsmål om krig og fred.

Drøftelserne foregik på tværs af partipolitiske grænser, og vigtigheden af ​​en solidaritetsbaseret fagforeningsstrategi blev påpeget for specifikt at tage fat på både krig og fred. Konferencen blev hyldet som en rigtig milepæl for den faglige debat om krig og fred og skal tjene som udgangspunkt for yderligere regional diskurs. Faren for en tredje verdenskrig blev hurtigt advaret, og det hastede med en fagforeningsbaseret fredsbevægelse blev understreget.

Et kig ind i fagforeningernes historie

For bedre at forstå konteksten af ​​de aktuelle diskussioner er det værd at tage et kig på fagforeningernes historie. Efter nationalsocialisterne kom til magten den 30. januar 1933 ophørte de frie fagforeninger i Tyskland. Den efterfølgende besættelse af fagforeningsbygningerne den 2. maj 1933 af SA og SS kommandosoldater førte til grundlæggelsen af ​​den tyske arbejderfront, som afbrød den sidste forbindelse til de oprindelige arbejderorganisationer. Efter Anden Verdenskrig fik fagforeninger lov til at blive stiftet igen i Tyskland, hvilket førte til grundlæggelsen af Tysk fagforeningsforbund (DGB) 1949 førte.

Årene siden har været præget af store bedrifter: Lønstigninger, nedsættelse af arbejdstiden til 40 timer om ugen og indførelse af julebonus er blot nogle få milepæle. Ikke desto mindre er antallet af medlemmer ifølge DGB faldet markant siden 1991 – fra 12 millioner til 5,7 millioner i 2021. Dette fald i medlemstallet hænger sammen med tilbagegangen i traditionelle industrisektorer og globaliseringen. På trods af disse udfordringer forbliver DGB aktiv og kæmper for arbejdstagernes rettigheder.

Harmonien mellem aktuelle debatter og fagforeningshistorie viser, hvor vigtigt det er at øge bevidstheden om social retfærdighed og fred. Udviklingen i de sidste par år viser tydeligt, at sociale resultater ikke er hugget i sten, og behovet for en sammenhængende strategi for fremtiden er ubestridt.