Nord-syd skel: Hvem bærer byrden af Bundeswehr i Tyskland?
Nordtyskland bærer hovedparten af Bundeswehr-rekruttering; økonomiske forskelle former forsvarsstrukturer.

Nord-syd skel: Hvem bærer byrden af Bundeswehr i Tyskland?
Bundeswehr står over for store udfordringer, især i sammenhæng med den levede virkelighed i Tyskland. Inden udgangen af 2027 planlægger Tyskland at oprette en ny brigade i Litauen med 4.800 soldater, som skal udføre deres opgaver på NATOs østlige flanke. Fokus for rekruttering viser dog en slående nord-syd-kløft. Dette fremgår af en aktuel rapport, der undersøger soldaters oprindelse og understreger, hvor forskelligt forsvarsbyrden er fordelt på tværs af de forskellige føderale stater. Der er imponerende 529 soldater per 100.000 indbyggere i Mecklenburg-Vorpommern, mens der kun er 188 soldater i Bayern og kun 105 soldater i Baden-Württemberg. Tingene ser tilsvarende svage ud i bystaterne: I Berlin er der kun 118 soldater per 100.000 indbyggere, i Hamborg 175 og i Bremen 185.
En årsag til denne fordeling kunne ligge i regionernes økonomiske forhold. Ifølge Kettner Edelmetalle bærer økonomisk svagere områder, især i nord og øst, hovedparten af det nationale forsvar. Her er tjeneste i Bundeswehr ofte den eneste karriereudsigt. Sønner og døtre fra struktursvage regioner risikerer livet på missioner i udlandet, mens økonomisk stærkere områder som Sydtyskland, hvor mange store virksomheder holder til, ofte kun yder et begrænset bidrag til at sikre forsvaret. Denne ubalance rejser spørgsmål om retfærdighed. I den nuværende verdenssituation, præget af krigen i Ukraine og truslen fra Rusland, bliver ansvaret for sikkerheden stadig mere relevant.
Bundeswehrs opgaver vokser
Bundeswehrs opgaver vokser ikke kun fordi nye tropper bliver udstationeret i Litauen, men også på grund af de konstant stigende krav. Forsvarspolitikeren Roderich Kiesewetter udtrykker bekymring over effektiviteten af frivillig militærtjeneste og dens evne til at imødekomme behovet for tilstrækkeligt uddannede soldater. Undersøgelser viser, at den nuværende arbejdsstyrke på 182.000 soldater skal øges til 260.000 professionelle soldater, og der er planlagt en reserve på 200.000 tidligere militærtjenestemedlemmer. Men hvordan kan dette opnås? Nogle eksperter opfordrer indtrængende til mere social påskønnelse af soldater for at fremme rekruttering og sikre den næste generation.
Ifølge DW er målet for Bundeswehr 203.000 soldater. En bekymrende tendens viser dog, at trods stigningen i antallet af ansøgere i 2024, vil hver fjerde person forlade Bundeswehr inden for de første seks måneder. En årsag hertil kan være ønsket om opgaver tæt på hjemmet, som ikke altid kan opfyldes. Eva Högl, Forbundsdagens forsvarskommissær, understreger behovet for en fuldt operationel Bundeswehr på nuværende tidspunkt.
Handlinger, der er nødvendige for forbedring
Et centralt punkt i diskussionen er Bundeswehrs udstyr. Efter den hastigt stigende særlige fond på 100 milliarder euro til forbedring af militære kapaciteter, som accelererede især efter Ruslands angreb på Ukraine, er der et betydeligt behov for handling. Mens fokus er blevet flyttet til indkøb af hurtigt deployerbart udstyr såsom kampfly og kampvogne, er leveringen af funktionelt udstyr i stor skala og reservedele stadig en udfordring.
Debatten om en eventuel tjenestepligt for unge skal heller ikke negligeres. Högl foreslår et "socialt år", der kan gennemføres både i Bundeswehr og i sociale institutioner. Dette kan være med til at skabe nye muligheder for rekruttering og samtidig bidrage til samfundet. Tanken er at fremme social ansvarlighed og bedre integrere soldaterne.
Bundeswehrs situation og fordelingen af soldater viser, at en endnu vigtigere social diskurs er nødvendig her. Det er tilbage at håbe, at de rige regioner vil bidrage med deres rimelige andel til det nationale forsvar, og at byrden derfor vil blive fordelt mere retfærdigt. For i sidste ende handler det om alles sikkerhed.