87 år efter Krystallnatten: Jøder i frygt for deres sikkerhed

87 år efter Krystallnatten: Jøder i frygt for deres sikkerhed

I dag, den 9. november 2025, mindes vi ofrene for den frygtelige krystalnattspogrom, der fandt sted for 87 år siden. Den dag brændte synagoger i Tyskland og ødelagde liv og efterlod ar, der stadig kan mærkes i dag. Indenrigsminister Sabine Sütterlin-Waack (CDU) udtrykte i en nylig erklæring bekymring over den fortsatte frygt, som mange jøder føler. Denne frygt viser, at jødiske medborgere i Tyskland ikke nyder den frihed, som andre borgere nyder godt af. Sütterlin-Waack understreger: "Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at jøder kan føle sig trygge."

Krystallnatten, også kendt som Krystallnatten, repræsenterer en af ​​de værste perioder med antisemitisk forfølgelse i Tyskland. Den 9. og 10. november 1938 fandt der udbredte optøjer sted, hvor nationalsocialistiske tropper, såvel som talrige tyske civile, brutalt angreb jødiske butikker og institutioner. Over 1.400 synagoger blev ødelagt og mindst 91 mennesker døde, mens anslået 30.000 jødiske mænd blev arresteret og deporteret til koncentrationslejre. Begivenheden, der blev udløst af mordet på den tyske diplomat Ernst vom Rath, var en forløber for Holocaust, der ville føre til drabet på seks millioner jøder. Denne nat ses i historien som et vendepunkt, der delte samfundet mellem moralsk handling og blind lydighed, mens verden så på og ofte bare så på.

Indsigt i nuet

Men selv i dag er faren stadig til stede i mange jødiske menneskers sind. Særligt i Slesvig-Holsten er der i øjeblikket ingen konkret trussel mod jødiske institutioner, som Sütterlin-Waack understreger. Ikke desto mindre er den i tæt kontakt med de jødiske samfund for at kunne tilpasse politiets foranstaltninger og øge tryghedsfølelsen. Fra et historisk perspektiv er det klart, at de jødiske samfund i Tyskland kan se tilbage på en århundreder lang historie, der omfatter både fremgangstider og tragiske vendepunkter.

Jødisk historie på tysk jord går tilbage til år 321. Gennem århundrederne udviklede der sig en levende jødisk kultur, der varede ind i det 20. århundrede. Oplysningstiden førte til jødernes politiske frigørelse, selvom deres historie var stærkt præget af udstødelse, had og vold. Efter nationalsocialisterne kom til magten i 1933, oplevede jøderne en hidtil uset udryddelsespolitik. Efter krigen blev det jødiske liv langsomt genopbygget. Med tilstrømningen af ​​jøder fra det tidligere Sovjetunionen i 1990'erne oplevede det jødiske samfund i Tyskland et fornyet opsving. I dag er Tyskland et af landene med det tredjestørste jødiske samfund i Europa.

At mindes og mindes

I anledning af dagens mindedag afholdes mindebegivenheder i mange byer. Gunter Demnigs anstødssten mindes ofrene for nationalsocialismen og ødelæggelsen af ​​jødisk liv. Disse små stenplader, der er lagt foran husene til ofre for det nazistiske regime, er et symbol, der ikke må glemmes. Der bliver også organiseret rengøringskampagner i forskellige byer for at rense synagoger og jødiske mindesmærker og skabe et mindested, især i en tid hvor antisemitisme fortsat viser tegn på at sprede sig igen.

Brandstiftelsen i Lübeck-synagogen i marts 1994 er endnu et eksempel på de udfordringer, som det jødiske liv stadig står over for i dag. Vejen til frihed og sikkerhed er fortsat en stenet vej for mange jøder i Tyskland. Men vi vil fortsætte med at arbejde med al vores magt for at opnå en respektfuld og fredelig sameksistens, som vi fortsat skal være passende opmærksom på i fremtiden.