Günther forsvarer sig mod Horn: Sociale medier truer demokratiet!

Günther forsvarer sig mod Horn: Sociale medier truer demokratiet!

Slesvig-Holstens premierminister Daniel Günther har lavet nye bølger i en heftig diskussion om de sociale mediers rolle og deres indflydelse på demokratiet. Ved et CDU-arrangement i Neumünster udtalte han sig klart imod kritikken af ​​Marion Horn, chefredaktør for avisen Bild. Dette havde beskrevet ham som en større trussel mod demokratiet end AfD, hvilket Günther kraftigt afviste. "Der er noget at sige," sagde CDU-politikeren, som understregede behovet for seriøst at diskutere de farer, som skadeligt onlineindhold og hadefulde ytringer udgør. Dette rapporterer kn-online.de.

Kritik af mediestandarder

Günther er lige så atletisk som sin argumentation i sin refleksion over journalistikkens kvalitet. Han efterlyser en mere intensiv debat om standarder i medierne. "Medielandskabet har ændret sig," forklarede han, og psykologiske undersøgelser viser, at sociale medier påvirker både meningsdannelse og politisk deltagelse. Samtidig er det bittert, at falsk information, der kan skade demokratiet, fortsat spredes. I ZDF-programmet "Markus Lanz" beskrev han onlineportalen "Nius" som en "demokratiets fjende", en udtalelse, der vakte stor begejstring i de følgende uger.

Statsministeren har siddet i otte et halvt år og har nu bevist, at han har gode evner til at arbejde med forskellige demokratiske partier, i første omgang i en trepartikoalition og i øjeblikket med De Grønne. Et andet emne, som Günther satte på dagsordenen, er forbuddet mod sociale netværk for børn og unge for at beskytte dem mod digitalt had og manipulation.

Politiske spændinger i den digitale tidsalder

Den politiske diskussion, som Günther deltager i, afslører en omfattende forandring, der rækker langt ud over Slesvig-Holsten. Hvordan zeit.de analyseret er Reckluse debatten om mediernes og sociale platformes troværdighed og ansvar. Faktisk viser det sig, at flere og flere mennesker, især den yngre generation, bliver informeret via sociale medier. Omkring halvdelen af ​​førstegangsvælgerne i 2021 indhentede hovedsageligt deres oplysninger fra disse kanaler.

Spørgsmålet er dog: Hvad er kvaliteten af ​​disse oplysninger? Ifølge en rapport fra Federal Agency for Civic Education viser den, at sociale medier ikke kun fungerer som en platform for unik opfattelse, men også repræsenterer et tveægget sværd. Protester er tidligere blevet mobiliseret energisk gennem disse kanaler, men deres brug fører samtidig til en opsplitning af samfundet. Mens 88 % af de 14 til 29-årige bruger sociale netværk ugentligt, er tallet for dem over 70 kun 10 %.

Skepsis over for sociale medier er også en del af den aktuelle diskussion. Kritikere advarer om utilstrækkelig politisk deltagelse og stigende social splittelse, som bpb.de gør det klart. Udfordringen er at udvikle mediekendskab og regulere sociale netværk, så de ikke kun fremmer demokratiske værdier, men også bryder igennem indarbejdede, antidemokratiske strømninger.

Midt i alle disse spændinger er Günthers appel stadig klar: demokrati er værd at forsvare – og det gælder ikke kun for politik, men også for hver enkelt af os, der er aktive i denne indbyrdes forbundne verden.