Våbenindustrien i Slesvig-Holsten boomer: flere ordrer, flere job!
Slesvig-Holstens forsvarsindustri vil vokse i 2025: flere ordrer, nye arbejdspladser og investeringer, men der er fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Våbenindustrien i Slesvig-Holsten boomer: flere ordrer, flere job!
Den rustnings- og forsvarsteknologiske industri i Slesvig-Holsten er på randen af et imponerende opsving. Højt esut.de Regionen oplever et økonomisk opsving, drevet af fortsatte forsvarsudgifter og udenlandske markeder. Det illustrerer en undersøgelse fra Forsvarsteknologiens arbejdsgruppe, som omfattede 23 virksomheder med knap 7.000 ansatte. Mange af disse virksomheder planlægger at skabe nye arbejdspladser og samtidig investere i moderne infrastruktur.
En afgørende faktor for dette opsving er den såkaldte 100 milliarder euro særlige fond til Bundeswehr. Næsten 90 procent af medarbejderne i branchen forventer at få gavn af dette program. På trods af den positive udvikling er manglen på kvalificeret arbejdskraft fortsat en udfordring, der skal overvindes.
Vækst og udfordringer
Stigningen er især mærkbar blandt virksomheder, der opererer i Kiel og omegn. Denne by har etableret sig som et center for militærteknologi ndr.de rapporteret. Beskæftigelse og investeringer når nye højder her, samtidig med at landsystemindustrien, såsom tankbyggeri hos Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft (FFG), vokser hurtigt. Denne virksomhed planlægger endda at investere op til 75 millioner euro i en ny lokation, hvor produktionen er planlagt til at starte i 2027.
Kiel var i stand til at skabe tusindvis af nye arbejdspladser, hvilket gav den regionale økonomi et stærkt løft. Der er nu næsten 40 forsvarsteknologivirksomheder aktive i Slesvig-Holsten, der i alt beskæftiger omkring 9.000 mennesker - det højeste antal siden genforeningen. Eksport er fortsat en vigtig drivkraft for vækst, og mange virksomheder er afhængige af international forretning.
International rolle og støtte til Ukraine
Et andet interessant aspekt er den støtte til Ukraine, som nogle virksomheder fortsat yder gennem materialeleverancer, reparationer og endda uddannelse. For det meste er det store systemudbydere, der er aktive her, mens mindre virksomheder er mindre ramt. Ikke desto mindre rummer den offentlige diskurs om fremtidig kontrakttildeling efter særfondens udløb usikkerhed, som gør planlægningen vanskelig for mange virksomheder.
Samlet set kan det ses, at på trods af udfordringerne som følge af mangel på faglærte og politisk usikkerhed, ser forsvarsvirksomhederne i Slesvig-Holsten optimistisk på fremtiden. Med et klart fokus på innovative teknologier og stærke eksportmarkeder har regionen potentiale til at blive en af de førende inden for international forsvarsteknologi.