Bremerhaven: Forskere afslører ny sandhed om Arktis!

Bremerhaven: Forskere afslører ny sandhed om Arktis!

Diskussionen om ændringer i Arktis får et frisk pust med en ny undersøgelse fra Bremerhaven. Forskere ved Alfred Wegener Instituttet (AWI) har tilbagevist en længe holdt antagelse: Der var ingen kontinuerlig, massiv ishylde i Arktis under de koldeste istider, som mange tog for givet. Denne opdagelse kan have vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af tidligere og fremtidige klima.

I årevis har der været debat om, hvorvidt der er dannet et tykt lag is i Arktis, som mange anså for at være fast. AWI-holdet undersøgte sedimentkerner fra det arktiske hav og Yermak-plateauet og fandt ud af, at Arktis ikke var fuldstændig dækket af is, selv under ekstreme kuldeperioder over de sidste 750.000 år. I stedet viser dataene, at der var sæsonbestemte ændringer i havisen og den fortsatte eksistens af åbent vand, hvilket var afgørende for livet i havet.

Videnskabelig metode

Forskerne brugte jordsystemmodeller i høj opløsning til at simulere klimaforhold i to kolde perioder, der fandt sted for omkring 21.000 og 140.000 år siden. Disse modeller bekræftede resultaterne af sedimentanalyser ved at vise, at varmt atlantisk vand strømmede ind i Arktis selv under ekstreme forhold. Dette varme vand forhindrede dele af havet i at fryse helt til. Så isen var på ingen måde statisk; den bevægede sig dynamisk med årstiderne og dannede sprækker og åbne rum, der tillod lys i vandet og dermed gjorde livet muligt.

Jochen Knies, hovedforfatteren af ​​undersøgelsen, forklarede, at selvom ishylder kunne have dannet sig lokalt i en kort periode, var der aldrig en enorm ishylde, der dækkede alt i tusinder af år. For omkring 650.000 år siden faldt de biologiske aktiviteter i sedimenterne, hvilket kan ses som bevis på en midlertidig begivenhed.

Fremtidsudsigter og aktuelle udfordringer

De nye resultater er af interesse ikke kun for historikere. De hjælper også med at forbedre forståelsen af ​​fremtidige klimamodeller. Arktis opvarmes nu dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit; en kendsgerning, der gør det påtrængende nødvendigt at forstå tidligere reaktioner på kolde og varme perioder for bedre at kunne forudsige, hvordan regionen vil udvikle sig i fremtiden.

En nylig prognose fra Colorado University tyder på, at Arktis kan være praktisk talt isfri i de kommende år. Satellitobservationer viser, at der har været et betydeligt fald i arktisk havis siden 1978. Den første isfrie dag kan derfor indtræffe mere end ti år tidligere end tidligere antaget. Denne udvikling skyldes menneskelig indflydelse og atmosfærisk og oceanisk varmetransport.

Sammenfattende kan man sige, at forskningen i Arktis er i bevægelse. De nye fund fra Bremerhaven er ikke kun et slag mod gamle myter, men giver også vigtige spor for alt, hvad der venter forude i forhold til klimaforandringerne i de kommende år og årtier. Havisens dynamik og ændringer samt skift i marine økosystemer udgør alvorlige udfordringer - ikke kun for flora og fauna, men også for kystnære indbyggere, som står over for nye risici.

For mere information og detaljer om denne banebrydende undersøgelse, kan du læse artiklen af T Online samt pressemeddelelsen fra AWI læse. Derudover kan du finde interessante prognoser om fremtiden for Arktis i analysen af Forskning og undervisning.