Bremerhaven: Million dollar-projekt undersøger hurtig optøning af permafrost

Bremerhaven: Million dollar-projekt undersøger hurtig optøning af permafrost

Alfred Wegener Instituttet (AWI) i Bremerhaven har iværksat et spændende nyt projekt, der vækker opmærksomhed fra klimaforskere verden over. Under navnet PeTCaT, en forkortelse for "Rapid Permafrost Thaw Carbon Trajectories", er målet at undersøge fra oktober 2025 til september 2030, hvordan den hurtige optøning af permafrost påvirker klimaet. Non-profitorganisationen Schmidt Sciences støtter dette banebrydende projekt med et støttebeløb på omkring 10,4 millioner amerikanske dollars – det er omkring 8,9 millioner euro. Med AWI i centrum samler projektet forskere fra USA, Canada, Sverige og Holland for at løse udfordringerne ved global opvarmning.

Hvorfor er dette projekt så vigtigt? Arktis opvarmes hurtigere end det globale gennemsnit, og der lagres mere kulstof i regionens frosne jorde end i atmosfæren - cirka dobbelt så meget! Når permafrosten tøer op, frigives drivhusgasser som kuldioxid og metan, hvilket yderligere destabiliserer klimaet. Guido Grosse, projektlederen, påpeger, at optøningen af ​​det øverste jordlag sker hver sommer, mens smeltelagene går dybere på grund af langvarig opvarmning.

Forskningsmetoder og -mål

Projektets metodik er også bemærkelsesværdig. PeTCaT bruger fjernmåling og deep learning-teknologier til at kortlægge pludselige optøningsprocesser i Arktis. Ved at indsamle prøver fra steder i Alaska, Canada og Finland vil nedbrydningen af ​​organisk materiale og mængden af ​​frigivet kulstof blive undersøgt. Et nyt datasæt, herunder satellitevalueringer og feltmålinger, er ved at blive skabt for bedre at forstå interaktionerne inden for kulstofkredsløbet på det arktiske sted.

Holdet af videnskabsmænd planlægger at udvikle nye klimafremskrivninger. Disse er beregnet til at hjælpe med at forstå rollen af ​​optøning af permafrost i det globale kulstofkredsløb og analysere virkningerne på det resterende CO₂-budget. Hvordan fugtforholdene udvikler sig i Arktis er af central betydning. Simuleringer viser, at fremtidig nedbør vil påvirke lokale forhold: mere CO₂ produceres i tørre jorde, mens metan produceres i vådere jorde.

En bedre forståelse af fremtiden

Forskere studerer intensivt de forskellige faktorer, der påvirker klimaet. En af udfordringerne er kysterosion, som resulterer i tab af omkring en halv meter kystlinje årligt i mange arktiske områder. Denne erosion påvirker ikke kun landskabet, men også kulstofkredsløbet, da CO2-niveauerne på havoverfladen stiger på grund af eroderet materiale.

Max Planck Instituttet for Meteorologi arbejder også på parallelle projekter for bedre at modellere de komplekse biogeokemiske processer forbundet med permafrost. Eksperter fra en lang række institutioner er med til at uddybe viden om den arktiske region, så fremtidens klimascenarier bliver endnu mere præcise.

Overordnet viser PeTCaT-projektet, hvor vigtigt internationalt samarbejde og moderne teknologier er for at imødegå udfordringerne ved klimaændringer. Resultaterne kan være afgørende for både det videnskabelige samfund og politiske beslutningstagere til at udvikle velbegrundede foranstaltninger til at imødegå forestående klimapåvirkninger. Dette er et stykke fremtidig forskning, som er yderst relevant ikke kun for Arktis, men for hele planeten.

Få mere at vide om projektet på T-Online, [AWI].